Sandheden om nordboerne graves frem

Denne sommer drager arkæologer fra Nationalmuseet i Danmark for femte og sidste gang til Sydgrønland for at gå i nordboernes fodspor.

Udgravningerne finder sted i området omkring Igaliku. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto
Offentliggjort

I år vil forskerne som noget nyt forsøge at bruge en georadar til at identificere nye fund, så man i de kommende år kan komme nærmere svaret på, hvordan nordboerne opretholdt livet i det til tider barske grønlandske klima, og måske i sidste ende hvor de egentlig blev af.

Det skriver Natonalmuseet på sin hjemmeside.

Nordboerne kom til Grønland fra Island i slutningen af 980’erne, og de tog kristendommen med sig. Foruden kristendommen tog nordboerne også en klar og stærk identitet med sig. De var nemlig bønder, der især levede af deres kvæg. Derfor blev de hårdt ramt af klimaændringer, der betød at de med tiden blev mere og mere afhængige af sæler og andre marine ressourcer.

Det er blot nogle af de resultater, forskningsprojektet om ressourceudnyttelse, kultur og identitet i Nordatlanten allerede har kastet af sig. Men flere er på vej.

Det er femte og sidste sommer at holdet, under ledelse af seniorforsker Jette Arneborg fra Nationalmuseet, tager til Sydgrønland for at lave arkæologiske undersøgelser i nordbobygderne, og derefter skal resultaterne analyseres.

Sommerens arbejde vil koncentrere sig om undersøgelser i en mødding ved en gård i Tatsip Ataa, samt fortsatte undersøgelser af en kirke og kirkegård ved Innoqquassaaq i Igaliku Kujalleq.

Her har holdet blandt andet tidligere fundet de skeletter, der har ledt til et af de mest opsigtsvækkende resultater i projektet hidtil. Nemlig af nordboerne ikke var af ren nordisk oprindelse, men at kolonisterne var en blanding af nordiske folk og folk fra Irland og Skotland.

Powered by Labrador CMS