Rasmus Lyberth: Julen var magisk

Spændingen var stor. Når moderen endelig, endelig åbnede døren til stuen med juletræet. For Rasmus Lyberth står lige netop det øjeblik fra barndommen stadig lyslevende:

- Da vi var børn, var der ingen julepynt hjemme hos os før den 24. december. Det var magisk, når døren meget, meget tidligt om morgenen blev åbnet til juletræet og al julepynten om morgenen. Det var så fantastisk!

- Jeg er så glad for, at jeg fik lov til at opleve det syn. Jeg glemmer det aldrig! fortæller den folkekære sanger med så meget varme i stemmen fra sit hjem i Odense, at man helt glemmer regnen, som står ned i stride strømme på hans fynske ø.

- Som barn er det magisk at vågne klokken 6 om morgenen den 24. december, når man intet julehalløj har set. Jeg ville ønske, at flere fik den oplevelse, siger Rasmus Lyberth.

Han voksede op i en børneflok på syv og husker mest julen fra barndommen i Nuuk. Han blev født i Maniitsoq, og familien boede et par år i Nanortalik.

Naturligt nok var gaverne beskedne i den store børneflok. Det er ikke så meget dem, som Rasmus Lyberth husker. Men hele stemningen. Julepynten først og fremmest og spændingen, når syv par strålende barneøjne så træet for første gang.

Moderen havde arbejdet som kiffaq hos en dansk familie, som hvert år forsynede Lyberth-familien med juletræ fra Danmark. Det var noget særligt i 1950’erne, hvor ikke alle hjem havde juletræ. Julemiddagen var som regel flæskesteg med alt dertil hørende. Efter gammel grønlandsk tradition gik byens unger fra hus til og sang julesange og fyldte maverne med småkager og julegodter.

- Jeg elskede at synge alle de dejlige julesange. Det var hyggeligt. Selvfølgelig var der masser af sne, som vi traskede igennem. Vi morede os også med at kælke ned ad stejle bakker på et sælskind. Det var fandeme sjovt, lyder det begejstret fra den 72-årige sanger.

21. december, hvor året vender, står også som noget særligt i erindringen. Det blev fejret med bjerge af grønlandsk mad fra rensdyrkød til hval og fisk.

80.000 kr. på højkant

Med alderen er julen blevet en mere afdæmpet højtid. Men julekoncerten i Christians Kirke i København hører til et af årets højdepunkter – både for ham selv og det trofaste publikum, som i løbet af et splitsekund giver udsolgt hus.

Sådan er det i øvrigt med alle Rasmus Lyberths koncerter op mod jul – og for resten også resten af året – hvad enten det er i Nordatlantisk Hus i hjembyen, på mere ydmyge scener eller i større koncertsale rundt i Danmark eller Grønland. Rasmus Lyberth har også optrådt i Royal Albert Hall i London.

Julekoncerten i Christians Kirke er nummer 24 i rækken. Der er stuvende fuldt. Men sådan har det ikke altid været. Den første julekoncert var lidt af et eksperiment.

Rasmus Lyberth investerede 80.000 kr. af egen lomme på julekoncerten. Han anede ikke, om han var købt eller solgt.

Der kom ikke julelys på kontoen. Det hele løb akkurat rundt. Men blev en tordnende musikalsk succes. Og såmænd også økonomisk. Bare på længere sigt. For tre måneder efter koncerten opnåede han den største hæder i dansk kulturliv, idet Statens Kunstfond tildelte ham den livsvarige ydelse, som kun gives til en ganske lille håndfuld kunstnere.

Det var Rasmus Lyberths julekoncert, som fejede benene væk under priskomiteen. Også i Grønland har den populære sanger opnået den fineste hæder i form af Nersornaat i sølv. Få dage forinden fejrede Rasmus Lyberth sin 70-års fødselsdag i Nuuk med en koncert i Katuaq, hvor der også var fuldt hus. Et begejstret publikum på 600 i alle aldersgruppe hyldede sangeren med den store stemme.

Ny Erningaa – 50 år efter

Juleaften i år fejrer Rasmus Lyberth, tidligt om morgenen i hjemmet i Odense med sin kone Annette.

- Vi står tidligt op som i min barndom i Grønland. Vi synger julesalmer og giver en lille gave. Min kone sætter min jule-CD på. Så er den elskede jul startet, fortæller Rasmus Lyberth.

Lidt senere på dagen går turen til Annettes søster i København, hvor de er om aftenen. De nyder dejlig julemad og synger julesange på grønlandsk, dansk og engelsk. For svogeren er englænder og i øvrigt også musiker.

For første gang er Lyberth-parrets fælles søn, Tobias på 27, ikke hjemme til højtiden, men hos sin svigerfamilie.

- Det bliver lidt underligt. Men vi skal nok få det hyggeligt alligevel, siger Rasmus Lyberth. Heller ikke hans syv børnebørn og fire voksne børn fra et tidligere ægteskab er med juleaften i år.

Til gengæld kan den ældste søn, som næste år fylder 50, glæde sig til en helt ny version af Rasmus Lyberths måske største hit, Erningaa, Til min søn.

- Jeg skal lave en ny CD næste år med de bedste sange. Jeg laver en ny version af Til min søn. Det bliver noget helt andet. Ideerne kører rundt i hovedet på mig lige nu. Jeg har også lige lavet tre nye sange til julekoncerten i Christians Kirken, fortæller han.

Fandt Rasmus i Finland

Rasmus Ole Lyberth spænder vidt. Han er en mand med mange talenter og uddannelser. Han er uddannet skuespiller på Tuukkaq Teatret. Senest har han også kastet sig over maleriet.

- Jeg sang for dem, mens de brækkede sig, fortæller han med et af sine karakteristiske store grin.

- Jeg har lavet mange sange og tekster, mens jeg fløj de lange ture med helikopter.

Siden blev Lyberth matros og stak til søs efter faderens brændende ønske. Det var under et togt til Finland, at Rasmus Lyberth fandt sin stemme.

- I den finske by Haukipudas skete der noget fantastisk! Jeg fandt ud af, at jeg ville synge. Der var ikke noget at rafle om! Det var det, jeg skulle! Jeg fandt ham der Rasmus Lyberth.

- Da jeg kom hjem til Grønland, begyndte jeg at synge for min fætter, Per Berthelsen. »Hvor fanden har du fået den stemme fra?« spurgte han. ”Den har jeg fået i Finland.”

Ingen alkohol i 40 dage

Den stemme havde nu længe truet med at kravle ud af munden. Som 13-årig fik Rasmus Lyberth sin første guitar. Han var glødende tilhænger af Louis Armstrong.

- Han har givet os fantastisk musik. Det var min store oplevelse at høre ham. Han har givet mig hele sammenhængen i mit liv, fortæller Rasmus Lyberth.

I dag har den folkekære sanger 15 guitarer. Han har udgivet så mange album, at han ikke har styr på tallet. Mindst 15. Antallet af koncerter er ikke så højt som tidligere. Man han arbejder stadig seriøst med at øve og skrive ny sange.

- Man skal have respekt for det, man laver. Jeg synes, det er synd, at mange unge mennesker falder for X-Faktor og den slags programmer. Det er meget bedre, at de kommer med deres egne sange og finder deres egen vej.

Efter jul og nytår går Rasmus Lyberth i skrive-hi. Han drikker ingen alkohol i 40 dage. Det er blevet en fast tradition.

- Jeg renser min krop for at få fantasien frem og for at kunne lege med sproget. Jeg gør det af respekt for teksterne, fortæller han. Den 72-årige sanger har ingen planer om at stoppe karrieren:

- Jeg fortsætter selvfølgelig. Hvad fanden skal jeg ellers lave?