Rapper om vanskelig opvækst

Unge fra Paamiut opfører teater og rap i Nuuk om misbrug og overgreb.

Unge i Nuuk kan nu også nyde Paamiuts teaterstykke. Foto: Søren P. Lyberth
Offentliggjort

Misbrug, overgreb og selvmord. Det er nogle af emnerne, unge fra Paamiut tager under behandling i et teaterstykke med stærke tekster og rapmusik.

Stykket bliver opført i Nuuk Ungdom i Fremdrift´s hus (NUIF) på lørdag 18. december kl. 19.30.

Teksterne er forfattet af de unge selv og opført i samarbejde med den selvstændige fond C:NTACT, hvor bl.a. instruktøren Pipaluk K. Jørgensen instruerede unge i Paamiut i september i år.

- Teatret er et unikt indblik i de unges oplevelser fortalt med egne ord og opført af dem selv. Mange af oplevelserne kendetegner de svære opvækstvilkår som unge i hele Grønland oplever, derfor er det vigtigt for de unge at så mange som mulig ser teaterstykket, lyder det fra ungdomskonsulemt Søren P. Lyberth i en pressemeddelelse.

Stykket havde premiere i forbindelse med Paamiut Asasara´s årlige konference. Nogle af tilskuere måtte have en samtale med socialrådgivere efter stykket havde premiere.

Paamiut Asasara´s formål er samfundsudvikling via lokalt engagement. Paamiut Asasara er realiseret med 1,65 mio. kr. årligt fra Bikubenfonden samt tilsvarende beløb fra både Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Selvstyret, som støtter indirekte. Projektet evalueres løbende af Københavns Universitet.

Opførelsen varer 40 minutter, og lader sig gøre i Nuuk, idet Artic Umiaq Line har sponsoreret rejsen.

Se også C:NTACTs hjemmeside.

Powered by Labrador CMS