POLAROID til USA

Forestillingen skal vises i Alberqerque, New Mexico og Wyoming University i dagene 27. – 29. marts.

Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Efter et par hektiske dage/år synger danse- teaterforestillingen POLAROID nu på sidste vers. POLAROID havde kæmpesucces i 2006 med 12 forestillinger i 6 forskellige lande, hvor der i 2006 var ca. 2.700 som overværede forestillingen.

I forbindelse med producenten af POLAROID Jo Strømgren Kompani’s 15 års jubilæum var forestillingen på turné i 2008, hvor forestillingen blev vist 46 gange i 6 lande med ca. 6.500 tilskuere. Specielt i Norge var det ekstremt turnering. I løbet af 1½ måned blev forestillingen vist 32 gange.

Nu skal POLAROID, med skuespillerne Nukâka Coster-Waldau, Vivi Sørensen, Varste Mathæussen Berndtsson og Kristian Mølgaard, alle Grønland sammen med Kristine Sørensen Ougaard fra Færøerne, på deres sidste turné i USA.

I dagene 27. – 29. marts skal forestillingen vises i Alberqerque, New Mexico til Global Dance Festival arrangementet. Derefter skal POLAROID vises i Wyoming University, Laramie, som led i et nyt samarbejde mellem universitetet og NAPA.

Forinden arbejdes der på én eller flere forestillinger i København inden POLAROID tager til USA.

POLAROID er produceret af Jo Strømgren, lyddesign af Lars Årdal og scenografi/kostume af Stephan Østensen.

Powered by Labrador CMS