Påskegave til Nuuks borgere

"Nuummioq" får TV-premiere og dokumentaren "En film uden kajakker", der går bag om Nuummioq, får verdenspremiere på Nuuk TV i påsken

Nu kan du se Nuummioq på Nuuk TV. Foto: Anreas Rydbacken
Offentliggjort

Som den første TV station i Grønland, viser Nuuk TV i påsken den internationale grønlandske spillefilm ”Nuummioq”. Herudover vil der være verdenspremiere på dokumentaren ”En Film uden kajakker”, der går bag om produktionen og tilblivelsen af Nuummioq.

Dokumentaren, der sendes i to dele, er instrueret af Andreas Rydbacken, som fulgte tilblivelsen af Nuummioq fra ide` og frem til premieren i Katuaq den 1. november 2009.

- Vi er stolte over, at have fået muligheden for, at kunne vise filmen Nuummioq, til hele Nuuks befolkning. Det var ikke alle der fik set filmen i Katuaq, og nu giver vi så hele Nuuks befolkning muligheden for at opleve filmen hjemme fra sofaen, siger direktør i Nuuk TV Jens Olsen.

- Det er også lykkedes os at skaffe rettighederne til dokumentaren ”En film uden kajakker”, og vi kan som de første i verden give seerne et indblik i, hvordan Grønlands første spillefilm blev til, oplyser han.

”Nuummioq”

Instrueret af Torben Bech og Otto Rosing og produceret af Mikisoq H. Lynge. Visningen af filmen på Nuuk TV er TV premiere.

Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=JGuu9iOa8NU&feature=related

”En film uden kajakker”

Instrueret af svenske Andreas Rydbacken, som fulgte produktionen af Nuummioq i knap tre år. Visningen af filmen på Nuuk TV er verdenspremiere.

Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=Pp9GSyiabD0

Tidspunkt

Begge film vises alle dage i påsken på følgende tidspunkter:

Kl. 19.00: En film uden kajakker - del 1

Kl. 20.00: En film uden kajakker - del 2

Kl. 21.00: Nuummioq

Omtaler

Nuummioq blev modtaget med fine omtaler.

Information:

”For Grønland er udtagelsen af den første helt grønlandske spillefilm, Nuummioq, der havde verdenspremiere i Nuuk den 30. oktober, til filmfestivalen i Sundance et brag af en start på landets internationale filmkarriere.”

The Hollywood Reporter:

”En overvældende smuk triumf. "Nuummioq" gør mere end blot at stille nysgerrigheden som den første spillefilm fra Grønland. Den er et stykke forbløffende fuldendt filmkunst.”

Variety:

"Intet mindre end en fornøjelse at se takket være de pragtfulde landskaber og den smidige, håndholdte fotografering."

JP:

”Forventningerne var høje, da filmen "Nuummioq" havde premiere i Nuuk, og mange af gallagæsterne faldt da også pladask for filmen”

Powered by Labrador CMS