Özlem Cekic drikker "dialogkaffe" i Grønland

Danmarks måske mest erfarende brobygger, Özlem Cekic, der er kendt for sit koncept med "dialogkaffe", har været en tur i Grønland og tale om dialog og accept. Hun har været i Ilulissat til Børnetopmøde, holdt møde med naalakkersuisut og foredrag på GUX for borgerne i Nuuk. Og hun har dokumenteret det hele på Facebook, hvor hun har beskrevet sine oplevelser i mødet med Grønland.

Grønland og de konflikter der er imellem landets indbyggere er ikke anderledes end andre steder i verden, mener Özlem Cekic.

- Men grundet kolonihistorien i landet, så er grøfterne dybe og behovet for accept af hinanden og nysgerrigheden om at lytte til hinanden nødvendig, siger hun til Sermitsiaq.AG før sit sidste foredrag i Nuuk.

Man holder sig til dem man er enig med

Foredragsholderen har selvfølgelig hørt og oplevet den polariserede stemning, som også findes her i landet.

- Nogle danskere siger at grønlænderne ikke har styr på tingene, de har en anden disciplin og arbejdsmoral og et andet forhold til tid, lyder det, mens nogle grønlændere siger, at danskerne tror, de har svar på alt. De lytter ikke, er bedrevidende og føler sig mere værd.

Det er den helt klassiske med at putte hinanden i kasser og omgås mennesker med samme holdning, hvor man bliver bekræftet i sine fordomme i stedet for at blive udfordret på dem, siger hun.

- Brobygning kræver, man er åben og lytter og, at man har respekt for hinandens forskelligheder. Ikke at man er enige, slår hun fast.

Man kan godt være uenige på en venskabelig måde

Nogle af børnene på topmødet var overraskede over at lære, at man godt kan være uenige uden at være uvenner eller ukærlige overfor hinanden, fortæller Özlem Cekic.

Men uenigheder er ikke dårligt. Hun fortæller om et sted på toppen af Jylland, hvor to have mødes, hvor strømmen er voldsom og bølgerne går højt. Men det er også lige netop der, biodiversiteten er allerstørst, påpeger hun og trækker en parallel til samfundet.

- Der hvor kultursammenstød er størst - er mangfoldigheden størst. Det skal man bruge som en styrke.

Özlem Cekic har selv tyrkiske/kurdiske rødder og kender til ikke at føle sig helt hjemme uanset om hun er i Tyrkiet eller i Danmark.

- Broer bliver bygget mellem mennesker, når vi kan dele vores historier med hinanden. For hvem skulle tro, at jeg skulle sidde med børn og voksne i Ilulissat – 6000 km væk fra hvor jeg har mine rødder fra, og føle et så stærkt fællesskab! Desværre er vi nogle gange så fokuseret på, hvad der skiller os ad, at vi glemmer alt det, der binder os sammen.

Talte samme sprog

Den kommentar har hun skrevet efter foredrag på børnetopmødet i Ilulissat, hvor hun blev rørt til tåre over mødet og genkendelsen af sig selv i børnene, der var med.

- Da jeg fik øjenkontakt med de grønlandske børn, som UNICEF.gl havde samlet fra hele Grønland til børnetopmødet, kunne jeg genkende min smerte i deres øjne. Modsat mit publikum i Danmark insisterede de på at holde fast i uretfærdigheden, trods mine forsøg på at flygte væk i latteren. Der var en bro imellem os og pludselig stod vi alle sammen på den.

- Selvom der var en tolk imellem os, talte vi samme sprog. Børnene kendte alt til at ikke blive accepteret, som de er. I Danmark er de ikke de rigtige danskere. Og i Grønland er de heller ikke de rigtige grønlændere, fordi nogle af dem kan tale dansk. At være splittet mellem to kulture, at føle sig misforstået eller ikke rigtig selv kunne forstå - de andre.