Nytårskoncert i Katuaq
Kulturhuset Katuaq afholder nytårskoncert i morgen, hvor publikum kommer iklædt nytårstøj
I morgen lørdag afholder Nuuk Byorkester og Tambourkorps deres årlige nytårskoncert i kulturhuset Katuaq i Nuuk. Nytårskoncerten som starter klokken 19.30 er gratis for alle, og publikum opfordres til at komme iklædt nytårstøj. Inden koncerten er der mulighed for, at nyde en lækker nytårsmenu, som kan købes i kulturhusets café fra klokken 18.00.
KNR’s pigekor ’Qupannavaat’ er gæstesangere igen i år med Sofi Ek som solist og dirigent.
En anden gæst er trommeslageren Christof Schreiber Thomsen fra Danmark, som under ugen har spillet sammen med Nuuk Byorkester og undervist børnene i Tambourkorpset, siger dirigent Arnannguaq Gerstrøm, der har arrangeret koncerten på vegne af Kommuneqarfik Sermersooq.
Sussat
Repertoiret bliver alt lige fra klassisk musik, til pop og gospel og publikum vil blandt andet kunne lytte til ’Sila qaammareerpoq’ af det populære grønlandske band ’Sussat’.
Mike Fencker Thomsen er konferencier.