Nyt underholdningsprogram skal vises på YouTube
I denne uge er der premiere på talkshowet 'QanilaassuseQ'
På fredag har talkshowet 'QanilaassuseQ' premiere på YouTube klokken 20.00.
- Udgangspunktet har været at skabe et underholdningsprogram, hvor der er fokus på de positive ting, der sker i samfundet. Vi skal have gæster, og der skal også være musikalske indslag, siger manden bag showet, 20-årige Moses Masik Marcussen-Mølgaard, til Sermitsiaq.AG.
Vende det negative til noget positivt
Han fik idéen om at skabe underholdningsprogrammet sidste år.
- Der var negativt stemning i befolkningen sidste år, især på de sociale medier. Jeg var træt af det,og tænkte, at jeg ville ændre tonen i befolkningen. Først ville jeg lave podcast, hvor deltagerne i programmet skulle komme med ros til personer, der har gjort det godt i samfundet. Men så ændrede jeg konceptet, da jeg henvendte mig til én af mine venner, Nuka Sørensen. Vi besluttede os for at lave et underholdningsprogram, fortæller Masik Marcussen-Mølgaard.
Ud over gæster i studiet skal der også vises positive nyheder. Moses Masik Marcussen-Mølgaard håber på, at underholdningsprogrammet vil have positiv indvirkning på samfundet.
- Der roses for lidt, og der kritiseres for meget nu til dags. Det har været fantastisk at lave programmet, for jeg var med fra begyndelsen, og da idéen blev til virkelighed, var det bare en god følelse jeg fik. Det er en af det bedste ting, der er sket i mit liv, griner han.
Flere episoder
Der skal være ti episoder af programmet, og det skal vises hver fredag på YouTube. Alle episoder blev optaget i maj og juni.
Underholdningsprogrammet var et af de projekter, der modtog Selvstyrets Kulturmidler tidligere på året. Sermeq Puljen og Nuuk Lokaludvalg har ligeledes støttet projektet.