tema: musiker i Grønland
Nyt og klassisk hit - gæste-DJ'en anbefaler
Fotograf og kunstner Inuuteq Storch har to anbefalinger til musik, du bør tjekke ud
Sermitsiaq.AG har spurgt Inuuteq Storch, der er kunstner og fotograf i Sisimiut, hvilket nyt og hvilket ældre musik, som han gerne vil anbefale andre musikinteresserede.
Er der et nyt navn, som du er vild med?
- Pukuut er et godt nyt band. De har et godt sammenspil mellem stærke distortion-guitarer og en elektronisk lyd. Det får numrene til at lyde, som om de to danser sammen. Teksterne er tankevækkende, og de passer rigtigt godt til musikstilen.
- Det er meget imponerende, at Pukuut kan være så sikre i deres stil, selvom de selv kalder det seneste album for eksperimenterende (EP'en hedder i øvrigt også Experimentals, red.). Pukuut er helt anderledes end nutidens kendte musik, og de er overhovedet ikke bange for at være anderledes.
- Jeg er synes, at de skal blive ved med at lave den slags musik, og glæder mig til at høre fra dem igen.
Læs også: Temaet for september er musik
Er der en klassiker, som du særligt elsker?
- Sume! Uanset hvor længe jeg tænker mig om, kan jeg ikke komme i tanker om andre klassikere, som er så gode som Sume. Jeg startede med at lytte til dem i 7-8 klasse, og min far har den fedeste Sume-vinylplade.
- Som vi altid hører, er Sume Grønlands største band, og det synes jeg passer - både musikalsk og indflydelsesmæssigt på vores samfund, siger Inuuteq Storch.
- Sume har nogen stærke politiske tekster og en bevægende musik, som kommer helt ind i følelserne. De har vækket mig, givet mig en 'awakening' af kulturel selvbevidsthed, som jeg også ser hos andre i dag. Den selvbevidsthed har udviklet sig meget siden dengang, og Sume har stadigvæk indflydelse. Sumes historie er inspiration til alle, fra dem der har deres egen kamp til dem der kæmper som et samfund, fortæller kunstneren fra Sisimiut.
Læs også Aqqalu Engells to musikanbefalinger
Lyt her under artiklen til Inuuteq Storchs to anbefalinger - først Pukuuts nummer Inngilisut Nipeqarlutik fra 2014-EP'en Experimentals, og under denne kan du høre Sumes album Sumut fra 1973.
'Musiker i Grønland' er månedens tema på Sermitsiaq.AG. Fokus i september vil være musikernes liv og vilkår. Vi vil også fortælle historier om uopdagede musikere langs kysten. - Læs artiklerne her