Annonce
Nyt fund: Inuit fastholdt deres livsstil under kolonitiden
I et område ved Sømandshjemmet i Sisimiut har arkæologer fundet fire lag af tørvehuse med samme fundament. Det ældste fælleshus, som danner første fundament, viser et overraskende indblik i inuits livsstil under kolonitiden.
Kaffebønner, en dukke, keramikskår fra dengang. Den Kongelige porcelænsfabrik der i dag kaldes Royal Copenhagen og kridtpiber fra det Ottomanske Rige der i dag er kendt som Tyrkiet. Sidstnævnte er aldrig tidligere set i Grønland.
Annonce
- Fundene fortæller en historie om, at beboerne lige der i tørvehytterne, havde velstand, og har haft mange penge. Det var ikke kun genstande og redskaber, vi fandt frem til, men også trægulv der viser, at beboerne kunne købe sig til status, fortæller arkæolog og udgravningsleder Kirstine Eiby Møller til Sermitsiaq.AG.
Trægulvet vender vi tilbage til.
For arkæolog Kirstine Eiby Møller fortæller nemlig, at det tørvehus, som udgravningsholdet har gravet frem, fortæller en større historie om, hvordan inuit har boet fra omkring 1770 frem til omkring 1900, hvor boligen endegyldigt blev forladt.
Døren til det ældste hus og rummet hvor man tilberedte mad er blevet bibeholdt igennem 150 år, mens strukturen af boligen er ændret hele tre gange fra opførelsen, fortæller udgravningslederen.
Fælleshus under kolonitiden
- Det nederste lag viser, at der engang har været et fælleshus, hvor flere familier boede i. Igennem tiderne er tørvehuset revet ned hele tre gange, mens fundamentet er genbrugt, så beboerne har bygget tørvehuse over de gamle ruiner, siger Kirstine Eiby Møller.
- Jeg er mest overrasket over, at beboerne har kunnet bo i et stort fælleshus under kolonitiden. Dermed har de kunnet fortsætte deres traditionelle livsstil under det samme tag, og det på trods af, at præsterne misbilligede det, siger Kirstine Eiby Møller.
Renlige beboere
Arkæologerne fra Nationalmuseet har været i Sisimiut i en hel måned for at udgrave et område, som senere skal blive til en udvidelse af byens Sømandshjem. Sidste år blev der på byggepladsen fundet flere genstande, der blev vurderet til at være fra 1600-1800-tallet. På grund af fundene har byggeriet været på standby, mens arkæologerne har fået en måned til at arbejde i området.
Sermitsiaq.AG kunne sidste år fortælle, at flere genstande er blevet fundet ved Narsannguit i Sisimiut.
- Boligen, som vi har fokuseret på viser også beboernes renlighed og deres livsstil, mens de boede der. Beboere i det ældste fælleshus har gået meget op i renlighed, mens vi kunne finde keramikskår og dyreknogler i andre lag af tørvehusene, fortæller arkæologen.
Importeret eller ej
Og her kommer trægulvet ind i billedet:
- Det ældste hus fra omkring 1770 havde hele syv lag trægulv under sig, hvilket viser at beboerne holdt deres hjem rent og vedligeholdt deres gulv. Gulvet er også symbol på velstand. Alle lag af boligerne har haft trægulv, hvor nogen af dem er så vedligeholdt, at der stadig sidder søm i. De skal undersøges yderligere, så vi kan finde ud af, om de er importeret eller ej, siger Kirstine Eiby Møller.
Importeret trægulv i tørvehuse tilbage før 1900-tallet var forbeholdt den øvre del af samfundet i Grønland. Nu vil arkæologen arbejde med at finde midler, så fundene kan undersøges yderligere.
- Det er en fantastisk historie af inuits livsstil og levemåde under kolonitiden, som vi har gravet frem, siger Kirstine Eiby Møller.