Nye guider skal udkonkurrere tilkaldt arbejdskraft

Med snart 200 uddannede grønlandske guider er Campus Kujalleq rykket tættere på målet om, at flere grønlandske guider skal tage imod turister frem for tilkaldte guider fra Danmark og andre lande.

Sarah Woodall, Innovation South Greenland Aaju Simonsen, Campus Kujalleq. Sarah Woodall, Innovation South Greenland Aaju Simonsen, Campus Kujalleq. Sarah Woodall, Innovation South Greenland Aaju Simonsen, Campus Kujalleq.
Offentliggjort

Tirsdag fejrede Campus Kujalleq dimissionen af 15 nye Adventure Guides med en rekordstor gennemførsel på 83,3% og meget fine eksamenskarakterer.

Dermed er der uddannet 198 grønlandske guider på Campus Kujalleq. I alt 85 Adventure Guides siden 2016 og 113 Arktiske Guider siden 2013.

Campus Kujalleqs forstander Henrik Ebbe Nielsen lagde i sin tale vægt på målet om flere grønlandske guider.

- Vores opgave har været at lave en uddannelse, som kan fremstille grønlandske guider, som skal være så dygtige og pålidelige, at I kan udkonkurrere de tilkaldte guider. Vore turister er dybt forundrede over, hvor mange udlændinge som arbejder inden for turismen i Grønland, og hvor få indfødte grønlændere de mødte i turismeindustrien.

- Turisterne fortalte at de ville foretrække at blive guidet i Grønland af Grønlændere, i som har et bedre kendskab til Grønlandsk historie, kunst og kultur og om dagliglivet i Grønland, sagde han.

Fejret på trods af udfordringer

Dette års Adventure Guides har haft flere udfordringer end sædvanligt. Vinteren kom meget tidligt i Kangerlussuaq i år, hvor der blev afholdt undervisning og eksamen i blandt andet guideteknik. Med temperaturer tæt på -20 i oktober måned, måtte der skaffes endnu mere varmt tøj og soveposer.

Coronakrisen betød også, at mange oprindelige planer måtte laves om og tilpasses, både i forhold til kursusgennemførelse og med undervisere i karantæne.

Alligevel sluttede dette års dimittender i højt humør: Sammenholdet har været stærkt og er udviklet undervejs – noget der formodentlig også har bidraget til de flotte resultater og den høje gennemførelse, lyder det fra Rie Oldenburg, uddannelseschef, KVU-afdelingen/turisme, Campus Kujalleq.

Powered by Labrador CMS