Ny DNA-forskning viser, at Grønlands vikinger dominerede handel af elfenben

I middelalderen var elfenben en ekstremt eftertragtet handelsvare over hele Europa, men hvor kom al denne elfenben egentlig fra?

Ifølge et nyt DNA-studie er svaret fra omkring år 1120 og frem til 1400-tallet kort og godt: Nordboere, som populært kaldes grønlandske vikinger. Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at hele 80 procent af denne periodes elfenben stammer fra stødtænder, der engang har siddet på en grønlandsk hvalros.

Fund af hvalrostand

- Vi havde forventet, at der ville være et større miks i DNA-materialet, men det ser altså ud til, at Grønlands vikinger havde noget nær monopol på elfenbenshandel i Europa i middelalderen, siger James Barret, som er professor ved Cambridge University i England og medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

Der er fundet hvalrostand mange steder rundt omkring i Europa, særligt i adelige og religiøse miljøer, og forskerne har indtil nu haft svært ved at påvise, at de hvalrostænder, som er fundet i Europa, faktisk stammer fra Grønland.

Det skyldes, at der er meget lidt biologisk forskel på en hvalros fra eksempelvis Grønland og Island, og at det er meget svært at få adgang til de udskæringer af stødtænder, som ligger opbevaret på museer rundt omkring i Europa.

Arkæologiske prøver fra Europa

Derfor er hvalroskranier blevet brugt til undersøgelsen, for transporten af hvalrostænderne som oftest foregik, mens tænderne stadig sad fast i dyrets kranium.

James Barret samlede derfor arkæologiske prøver fra Europa, Svalbard og Norge for at finde ud af, om han kunne finde den lille forskel. Og ved at kigge på DNA, som nedarves gennem den kvindelige linje – fandt James Barret og hans kollegaer det muligt at skelne mellem hvalrosser med forskelligt ophav.

- Vi fandt, at der faktisk er en massiv genetisk opsplitning, som formentlig er opstået allerede i istiden, mellem to grupper af hvalros. Den ene stammer udelukkende fra Nordgrønland og Canada, mens den anden er meget bredere og findes mange forskellige steder, siger han.

Fascinerende implikationer

Endnu mere interessant blev det, da forskerne overførte deres nye viden til hvalros-fund fra middelalderlige handelscentre i hele Europa.

- Til vores store overraskelse kom de lige pludselig allesammen fra Grønland, da vi ramte 1100-tallet, hvor de inden da kom fra den brede gruppe. Det har nogle fascinerende implikationer, siger James Barret.

Med de nye resultater får vi blandt andet et værdifuldt indblik i, hvilke faktorer der var på spil for nordboerne og deres kamp for at opretholde en levevis i Grønland langt væk fra resten af Europa.

Det fortæller arkæolog Christian Koch Madsen, som selv har skrevet ph.d. om de grønlandske vikinger.

- Det er rigtig spændende, at hvalrostand af sikker grønlandsk oprindelse rent statistisk fylder så meget i det indsamlede og undersøgte europæiske fundmateriale efter 1100. Måske har vi simpelthen undervurderet omfanget af hvalrosfangsten og værdien af den? spekulerer Christian Koch Madsen, som arbejder i en delt stilling mellem Grønlands Nationalmuseum og Nationalmuseet i København.