Nuuk: Særudstilling om kolonitiden
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv åbner en særudstilling onsdag.
Med titlen 'Grønland 1721-2021: Kolonitid. Nationsbygning. Folket.' åbner Grønlands Nationalmuseum og Arkiv særudstillingen i Nuuk.
- I særudstillingen præsenterer vi væsentlige nedslag i historien gennem 8 overordnede emner inden for ekspeditions- og missionshistorie, samt nationsopbygning. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har i 2021 forskellige andre tiltag og udadvendte events i årets løb, fremgår det i en pressemeddelelse.
Til de faste udstillinger bliver der løbende tilføjet film og pop-up tekster med enkelte genstande, oplyses det.
Udvikling
Særudstillingen giver et overordnet historisk overblik med et blik på fremtiden.
I år er det nemlig 300 år siden, at koloniseringen af Grønland blev indledt.
- Der er sket meget siden Hans Egede indledte missionen i 1721. Befolkningen er mangedoblet og blevet mere sammensat. Erhvervsgrund-laget er ændret og tilpasset verdensmarkedet. Inuits oprindelige forestillingsverden er udvidet med kristendommens værdier og skikke. Fra at være koloni har Grønland i dag selvstyre og har opnået retten til selvbestemmelse og det grønlandske folk anerkendt som folk i henhold til folkeretten, skriver museet.
Udstillingen vil kunne ses af alle fra d. 25. februar og vil stå året ud.