Nordisk Råds prisudsuddeling: Ingen priser til Grønland

Nordisk Råds prisuddeling blev afholdt virtuelt på grund af coronapandemien.

Offentliggjort

Der var ingen grønlandske vindere ved årets uddeling af Nordisk Råds priser, hvor covid-19 havde sat en stopper for den planlagte prisuddeling i Island. Vinderne af de fem priser blev i stedet afsløret ved en anderledes prisfest online.

Billedbogen ”Orpilissat nunarsuarmi kusanarnersaat” (”Det smukkeste juletræ i verden”) af Juaaka Lyberth og illustrator Maja-Lisa Kehlet var ellers nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitterraturprisen.

Prisen gik til billedbogen Vi är lajon! af den svenske forfatter Jens Mattsson og den finlandssvenske illustrator Jenny Lucander.

Den grønlandske sanger, Rasmus Lyberth, var nomineret til musikprisen for sit værk, Inuunerup Oqarfigaanga/Livet skal leves på ny, der udkom sidste år.

Prisen gik til finske Sampo Haapamäki.

Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: litteraturprisen, filmprisen, musikprisen, miljøprisen og børne- og ungdomslitteraturprisen. Vinderen modtager prisstatuetten "Nordlys" og 350.000 danske kroner, som uddeles i forbindelse med Nordisk Råds årlige session.

Powered by Labrador CMS