Nive Nielsen søger grønlandsk musik og sange

Nive Nielsen får sit eget radioprogram i Schweiz, hvor hun spiller musik fra Arktis

Nive Nielsen starter musik program i Schweiz, der høres i hele Europa. Foto: Christian Schultz-Lorentzen.
Offentliggjort

Nive Nielsen får sit egen radio program i den schweiziske radio.

Hver måned spiller Nive halvanden timers musik fra den Arktiske verden - ikke mindst fra Grønland. Idéen er at præsentere grønlandsk musik til de europæiske lyttere, både på radio og gennem internettet, hvor showet også kommer til at ligge.

Det første show har premiere i begyndelsen af september. Det oplyser Nive Nielsens manager Jan de Vroede.

Nive vil gerne spille så meget musik fra Grønland som muligt. Og al god musik kan bruges. Gamle sange, traditionel musik, vaigat, trommedans mm.

- Men helst de mange spændende nye ting, som sker i Grønland pt, siger Nive Nielsen.

Derfor efterlyser hun nye bands og musikere, som måske ikke har en "rigtig" CD ude på gaden, men som har nogle demoer eller hjemmelavede ting. Alt fra alternativ musik til dødsmetal til singer songwriter. - Bare det er godt, siger hun.

Radio programmet kommer også til at inkludere korte interviews med musikere og kunstnere, og informationer om de bands og sange, som bliver spillet, oplyser Jan de Vroede.

- Så... hvis I laver sange, hvis I har et band, hvis I har forslag mm, så skriv til Nive på www.facebook.com/nivenielsenmusic eller til jandevroede@yahoo.com

- Det er en enestående chance for at fremføre grønlandsk musik til resten af Europa. Vi håber på mange reaktioner, siger Jan de Vroede.

Se link

Med hensyn til Nive & band: September bliver til nogle uger i Grønland, hvor Nives nye sange bliver fine-tuned.

I slutning af september begynder vi med tourné igen: Montreal, Ottawa, Toronto, NYC, Boston. Derefter til Portugal plus Schweiz og Frankrig, og videre til Seattle. I November skal vi til at indspille de nye sange i England og USA, oplyser Jan de Vorede.

På sin facebook skriver Nive:

- Vi søger grønlandske sange (også på engelsk) og nye bands til Schweiz Radio Show... fortæl jeres musikalske venner :)

NIVE NIELSEN radio show: looking for new music!
Sted: Switzerland
Tidspunkt: ‎24. august 2011 18:30

Powered by Labrador CMS