Nissen i Grønland

Findes han?

Tilbage i 1989 havde Grønland besøg af Nissebanden. DR’s julekalender med Lunte, Gemyse, Skipper, Puk og Hr. Mortensen, som bragte stor glæde i de mange hjem i december måned.

Men ud over det, hvad ved vi så om nisserne? Findes der overhovedet nisser i Grønland? Hvis julemanden findes, så må nisserne jo også findes, for en del af deres arbejde består jo netop i at hjælpe julemanden med alle hans forberedelser og opgaver i julemåneden.

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og oppe på loftet. Han er en form for beskyttende ånd for huset, der røgtede dyrene og udførte andet arbejde på landejendommen. Han er vild med dyr og praktisk arbejde, og det er vigtigt at han bliver behandlet godt. Tidligere var han nemlig ikke altid god. Hvis han ikke fik en ordentlig behandling af menneskene, kunne han finde på at tage en frygtelig hævn. I værste fald kunne det føre til død og ulykke for de, som ikke havde været søde ved nissen. Han kunne også finde på at pakke sine få sager og rejse sin vej i vrede. Dette ville i de fleste tilfælde føre til husets eller gårdens undergang, for han tog nemlig lykken med sig.

Men heldigvis holdt og holder nissen sig stadigvæk kun til drillerierne. Det behøver slet, slet ikke at nå så vidt, for stiller du en skål risengrød ud til nissen i ny og næ er han tilfreds og i godt humør.

Der er mange teorier om, hvordan han fik navnet Nisse, men det siges, at det var direkte

farligt at nævne hans navn, så derfor kaldte man ham bare Nis, som var en almindelig gadedreng.

Åndelige hjælpere

Én af Grønlands førende kendere i overnaturlige fænomener, Maannguak’ Berthelsen, fortæller her om sine oplevelser med nissen:

- Jeg ikke bare tror, at der findes nisser, jeg ved at de findes.

- Som med mange andre fænomener, så er det specielt ved juletid, at de er til at se. Mørket og juletiden giver en helt speciel anledning til at opleve den slags ting.

- De nisser jeg har oplevet, er meget små, præcis som de fleste mennesker opfatter dem.

- Engang ved juletid, da jeg var ved at koge risengrød, mærkede jeg pludselig en lille varm hånd i min. Og langsomt førte det lille væsen mig ud i køkkenet, ud til grøden. Han ville åbenbart gerne se til lækkerierne.

- Men jeg kunne ikke se den. Bagefter satte den sig på skødet af mig, og jeg kunne tydeligt mærke, at det ikke var et barn, men et lille væsen. Det overførte en utrolig varme og glæde til mig.

- De bringer glæde til os, og derfor bliver det tolket som om, at de kommer med gaver.

- En anden oplevelse med nisser var, da mit lille barnebarn var på besøg hos mig. Hun gik langsomt hen mod hjørnet i stuen, hvor jeg har en nissefigur stående.

Hun trådte derefter langsomt tilbage - hun kiggede lidt forskrækket på mig, og sagde: »Nissen blinkede til mig«, fortæller Maannguak’ Berthelsen.

Er ikke bange

- Nisser kan sammenlignes med engle og tupilakker. Vi har svært ved at se dem i virkeligheden, og vi bliver derfor nød til at forestille os dem. De er en slags åndelige hjælpere. Grækerne gjorde dem til engle ved at skildre dem med vinger, og vi gav dem form som tupilak, og andre forestiller sig dem som nisser.

- Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er de samme væsener. De har bare mange ting til fælles, nemlig det, at bringe glæde og lykke.

- Jeg er ikke bange for sådan nogle ting. Jeg ville derimod være bange, hvis den slags væsener og fænomener ikke eksisterede, så ville det først være en uhyggelig verden vi lever i, slutter en storgrinende Maannguak’ Berthelsen.

Som med julemanden, må det være op til hver enkelt læser at vurdere om nissen findes. Men for en sikkerheds skyld, så husk at stille en skål risengrød ud til ham.

Om ikke andet, så i hvert fald juleaften.

Og husk en stor smørklat i midten af grøden.

Så skulle husfreden efter sigende være sikret et års tid frem.

Artiklen har tidligere været bragt i AG.

Denne artikel er bragt i AG´s juleavis 14. december og bringes på nettet som en del af Mediehusets fokus på den søde juletid. Glædelig jul og godt nytår.