Nationalgalleri: Historien om Grønland igennem kunst - også på børnehøjde

Siden omkring 2004 har en række kunstnere iværksat arbejde for at få et nationalt galleri for kunst, og siden 2006 har gruppens ankermand været daværende formand for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, hvor han kom i spidsen for arbejdet for at etablere Grønlands Nationalgalleri for kunst.

Nu 20 år efter, er projektet så langt henne at bestyrelsen for etableringen af nationalgalleriet nu kan vise en visualisering af den kommende galleri, også selvom der stadig pågår forhandlinger om yderligere økonomisk indsprøjtning.

- Bestyrelsen har til dagsdato samlet 100 millioner kroner fordelt med 50 millioner kroner fra Inatsisartut og 50 millioner kroner fra en anonym donation. Herudover har bestyrelsen positive dialoger med forskellige fonde og vil arbejde for at sikre den sidste sum til byggeriet af den 3.000 m2 store Nationalgalleri der skal placeres i Grønlands hovedstad og være et samlingspunkt for hele landets kunstunivers, fortæller bestyrelsen for nationalgalleriet i en pressemeddelelse.

- Vi mangler stadig 100 millioner kroner, og det er en forudsætning at hjemmehørende fonde og virksomheder er med til at finansiere projektet, for at vi kan få yderligere tilsagn hjem fra de helt store udenlandske fonde.

Med garanti fra Inatsisartut og Naalakkersuisut samt Kommuneqarfik Sermersooq

Nuværende formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) har under efterårssamlingen 2016 (EM2016/46) sørget for at det officielle Grønland tager andel i projektet.

- Kunsten sætter farver på vor kultur, dokumenterer vores identitet og kompetencer og fortæller vores sagn og historie. Til berigelse for os selv - men også til glæde for andre, som besøger vort land: Kunsten er ikke blot et spejl, som gør os selv klogere på hvem vi er, men også et udstillingsvindue, der gør andre klogere på os, som folk og som nation: Et blikfang, der skaber interesse for os, og for det land, det samfund, og den kultur, vi er en del af, begrundede Múte Bourup Egede (IA) sit forslag.

Siden da har Inatsisartut igennem finanslovens tekstanmærkninger sikret igangsættelse af byggeriet, men med en forudsætning om, at fonden selv skal samle de nødvendige kapital. I finansloven for 2024 lyder det blandt andet således:

- Tekstanmærkningen (40.95) har til formål at fremme realiseringen af "Grønlands Nationalgalleri for Kunst". Det har vist sig vanskeligt at rejse tilstrækkelig finansiering til projektet, men flere mulige bidragsydere m.m. har tilkendegivet, at det forventeligt vil øge interessen for at bidrage til projektet, hvis også Grønlands Selvstyre tilkendegiver et økonomisk engagement i selve anlægsprojektet.

Det gøres dog klart, at Grønlands Selvstyre ikke kommer til at dække ind, såfremt der sker budgetoverskridelser under anlægsfasen. Bestyrelsen har derfor endnu lang vej til at få indsamlet de resterende beløb.

Men anlægs- og driftsiden er også ved at være klar, der fortæller formanden for fonden, Josef Motzfeldt i et pressemøde fredag, hvor dele af bestyrelsen for fonden fremlagde det videre arbejde med projektet. Nu er der nemlig landet en aftale med både Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq.

Historien bliver udtrykt igennem kunsten

Fondens bestyrelse har en meget livlig og farverig begrundelse for, hvorfor Grønland har brug for et nationalgalleri:

- En nation, som er på vej til at blive en selvstændig stat, skal først og fremmest formulere sin identitet ved at kende til det usagte såsom: tro, drømme, fortolkninger, livspraksis og forholdet til naturen og som gennem historien har været udtrykt gennem kunsten.

- Nationalgalleriet, skal varetage indsamling, registrering, forskning, bevaring og formidling ligesom Nationalgalleriet vil styrke det grønlandske kunstmiljø og bringe international kunst til Grønland og sikre grønlandsk kunst og kunstnere en plads i internationale sammenhænge lyder det i bestyrelsens meget indbydende og farverige informationsavis.

Speciel plads til børn og unge

For Grønlands Nationalgalleri er indsatsen overfor børn og unge en central funktion:

- Som kulturbærende og identitetsskabende institution er det afgørende, at Nationalgalleriet er åbent og har tilbud til alle og særligt til de udsatte familier og børn har særlig en særlig fokus i galleriets aktiviteter og formidling.

- Nationalgalleriet og dets skoletjeneste skal stille de nødvendige byggesten, der skal til for at begå sig i samfundet og danne sig et meningsfuldt liv, til rådighed. Dette gælder også i mere fjerntliggende egne af Grønland, hvor børn og unge ikke har samme adgang til kunst og kultur, som man har i de større byer. Nationalgalleriet planlægger derfor også mobile enheder, den kan placeres i andre byer og bygder udenfor Nuuk, hvorved galleriets målrettede aktiviteter kan tilbydes alle, således der kan opbygges en fælles national og kulturel identitet.

Følg hele processen i arbejdet for at få etableret Grønlands Nationalgalleri HER.