Nanook har travlt med turnéer
Canada, Reykjavik, Tivoli og naturligvis grønlandske byer, står på bandets turnéplan
Nanook er lige kommet hjem fra årets Alianait Arts Festival i Iqaluit, Canada med stor succes og er også blevet inviteret til Aqpik Jam i Kuujjuaq, Canada næste måned.
Bandet som har holdt turnépause sidste år for at færdiggøre det fjerde studioalbum; Ataasiusutut Misigissuseq, er i år på flere turnéer både i Grønland og udlandet.
Nanook har allerede gæstet Uummannaq, Tasiilaq, Narsaq og Qaqortoq, og er man i følgende byer eller i nærheden af kan man opleve Nanook her i de kommende måneder:
28. juli: Ilulissat
31. juli: Tivoli, København
1. august: Tivoli, København
14. august: Aqpik Jam, Kuujjuaq
25. august: Nordens Hus, Island
1. september: Nipiaa Rock Festival, Aasiaat
14. september: Maniitsoq
15. september: Kangerlussuaq
Bandet lover også at holde en større jubilæumskoncert i Nuuk med fejring af både bandets 10 års jubilæum og udgivelse af det nye album; Ataasiusutut Misigissuseq.