Nadja har drømt om at blive guldsmed siden hun var ni år
Nadja Arnaaraq Kreutzmann designer med udgangspunkt i hendes ophav og hendes følelser. Og så vil hun gerne dele hendes passion for smykker med andre
Hvis alt går efter planen, så Nadja Arnaaraq Kreutzmann i 2022 kalde sig guldsmed. Vejen hertil har været lang, for lærepladser som guldsmed hænger ikke ligefrem på træerne.
Men lige siden hun var barn, har hun vist, at det er det hun vil
- Det er helt tilbage fra, da jeg var omkring ni år. Da var jeg første gang på besøg hos en selvlært sølvsmed og prøvede at lege med at smelte sølv, hælde det i vand og se det størkne. Så det har jeg allerede dengang vist, at jeg gerne ville. Så har det bare været en lang vej hertil, fordi det er svært at få læreplads som guldsmed.
Men endelig lykkedes det at finde en læreplads hos guldsmed Nicolai Appel, der har gjort det til et af sine kendemærker at fremstille smykker med guld fra Nalunaq-minen.
- Og så passede det jo bare perfekt med, at Nicolaj og jeg har de samme mål og drømme.
Som vi har fortalt tidligere, handler de drømme om at opbygge en egen smykkeproduktion i Grønland.
Med respekt for kulturen
En brik i realiseringen af den drøm er den kollektion, som Nadja Arnaaraq Kreutzmann har designet selvom hun endnu kun er i lære.
- Jeg laver ting, der har tydeligt afsæt i min blandede dansk-grønlandsk etnicitet. Jeg laver dansk inspirerede smykker, men laver i den grad også grønlandsk inspirerede smykker.
Hendes kollektion tager udgangspunkt i traditionen for tatoveringer blandt inuit.
- Smykkerne har jeg haft i tankerne i over ti år siden jeg første gang bemærkede malerierne inde på Nationalmuseet i København.
Smykkerne kan købes i 11 butikker i Grønland og to i Danmark. Med hendes design har Nadja ramt lige ned i en genopdagelse af den gamle tatoveringskunst blandt især unge.
- De er blevet taget rigtigt godt imod.
Men så har hun heller ikke taget let på den gamle kultur. Hun lægger vægt på, at smykkerne rent faktisk skal tage udgangspunkt i de originale tatoveringer
- I starten snakkede Nicolaj og jeg rigtig meget om det med kunstnerisk frihed og det æstetiske i smykket. Jeg kom med nogle tegninger af de tatoveringssymboler, som jeg selv gerne ville udsmykkes med. Altså smykker jeg selv kunne lide at bære. Dem viste vi så til tatovøren Maya Sialuk, og hun var helt enig i, at vi skal bevare det autentiske udseende.
- En af grundene hun sagde ja til at blåstemple vores smykker var, at det er første gang hun har set brugen ligne det det rent faktisk er.
- Med hensyn til navnene havde vi oprindelig kaldt smykkerne noget vi mente det lignede for netop ikke at bruge de oprindelige navne, hvorimod tatovøren syntes at det var en rigtig god idé at bruge de oprindelige navne for at bevare det rigtige historiske i dem.
Nadja har designet yderligere en kollektion. Også den tager udgangspunkt i noget, som både hun og mange andre grønlændere har et følelsesmæssigt forhold til.
- Jeg har til Nuuk kunstmuseum lavet en skål med sortebær, hvor det viser sig når man løfter dem op, at der er smykker, som sortebærhalskæde, sortbærøreringe og sortebærfingerringe.
- Jeg laver smykker ud fra det, som jeg altid har haft i mig, men som jeg ved kan knytte båndet til Grønland endnu stærkere.
Og når hun står med sit svendebrev i hånden, så er kursen klar.
- Min mand, børnene og jeg vil gerne flytte til Grønland, når jeg er færdig med uddannelsen i 2022. Så er det jo oplagt at videreføre, det vi har starte hernede deroppe i Nuuk.