Eksponering
Motiver fra Grønland udstilles i Danmark
Juli med udstiller to kvinder billeder i Danmark fra henholdsvis Narsaq og Maniitsoq. Udstillingen kan ses i Hundested over for Knud Rasmussens hus
Man kan bo så smukt, at man skulle tro, det var løgn. Fyrgården i Hundested i Nordsjælland lige over Knud Rasmussens Hus viser hele juli motiver fra Maniitsoq og Narsaq.
De to udstillere er danske piger, der begge bor i Grønland og har gjort det gennem mange år.
Pia Rasmussen i Maniitsoq og Kirsten Larsen Egede i Narsaq. De er fælles om glæden ved at fæstne oplevelsen af deres by, dens mennesker - og den storslåede natur, der omslutter den - hvad enten de ser den gennem fotografens linse, med mobilens eller med farvekridt og malerpensel. Deres arbejder præsenterer Foreningen Amiisoq på Fyrgården.
Pia Rasmussen, fotograf og kunsthåndværker, er uddannet i sundhedssektoren i Danmark, men har boet og arbejdet i Grønland i 12 år. Pia Rasmussen er i øvrigt næstformand for Amnesty International i Grønland.
Den anden udstiller, Kirsten Larsen Egede, er uddannet lærer, og har som sådan boet og arbejdet i Grønland siden 1966. Hun har udstillet sine arbejder i Grønland og har udgivet bøgerne 'Vintervår - jul' en bog om den grønlandske maler Johan Markussens oplevelser i Grønland for 100 år siden og 'Månemandens gave'. Desuden har hun skrevet bogen om Narsaq illustreret med hendes egne arbejder.