Mønsterbryder med livskraft som arv

Laali Berthelsen, 41 år, skubber blidt sin søns legetøj til side, inden hun sætter sig til rette i den sorte lædersofa i sit hjem i Nuuk. 

Hun er iklædt sportstøj – hendes daglige uniform – og med det varme, åbne smil, der næsten er blevet hendes signatur, fylder hun rummet med liv og styrke. Laali Berthelsen er mønsterbryder. Hun vokser op under svære kår, men vælger en helt anden vej end den, hendes baggrund kunne have peget på. I dag driver hun virksomheden med navnet “Live your life, og har gjort det til sin mission at vise andre, at forandring er mulig, også når livet virker allermest tungt.

At finde lys i mørket

Laali Berthelsen vokser op i Nuuk med sin mor og sin næsten tre år yngre lillesøster – men barndommen er tung at bære. Morens kamp med alkoholisme lægger en usynlig vægt på Laalis skuldre, og hun bliver hurtigt en lille voksen, der må tage ansvar for familien. Hendes far, en dansk entreprenør bosat i Qeqertarsuatsiaat, er langt væk, men på trods af afstanden bliver han et fast holdepunkt i hendes liv. Han er et forbillede for begge døtre, og den selvstændighed, han lever efter, sætter spor i dem begge – noget, der senere kommer til udtryk i deres egne liv som selvstændige. Som barn tager faren ofte Laali med på ferier til Danmark, og de rejser giver hende et tiltrængt åndehul – en fornemmelse af lethed og frihed midt i en barndom præget af ansvar og uro.

- Jeg var tvunget til at være den voksne i familien, når min mor drak. Der var ikke noget sikkerhedsnet, men jeg kunne altid ringe til min far, fortæller Laali med en ro, der vidner om mange års tyngde.

Udadtil virker Laali Berthelsen som en pige, der har styr på tingene. Hun klarer sig godt i skolen, fordi hun søger den anerkendelse, som hun ikke får derhjemme. Men når klokken ringer ud, handler alt igen om overlevelse.

- Jeg havde en sparegris, som jeg gemte udenfor hjemmet, så jeg kunne købe mad til mig og min lillesøster, hvis vores mor var ude og drikke og ikke kom hjem. Det lyder hårdt, og det var det også, men den del af min opvækst har faktisk gjort mig ret god til at spare op i dag. Så det er ikke kun skidt, siger Laali og griner med en lethed, der et øjeblik får én til at glemme emnets tyngde.

Laalis ukuelige optimisme vidner om en resiliens, som de færreste besidder. Hun har formået at vende selv de sværeste oplevelser til styrker og nye perspektiver.

- Alle de dårlige ting, man oplever i ens liv, kan man vende rundt til nogle fordele. Det styrker en og gør, at man ser livet på en anden måde, fortæller hun.

Laalis tilgang til livet er gennemsyret af en ukuelig vilje til at finde lys – også dér, hvor mørket har været tungest. Selv sin mor, som har påført hende stor smerte og frarøvet hende barndommen, taler hun om med både hjertevarme, refleksion og lethed.

- Når min mor havde gode dage og ikke drak, så var hun faktisk rigtig god. Hun støttede mig til sportskonkurrencer og inviterede hele min klasse hjem til vafler og filmaftener. Hun har altså også gode sider, siger Laali og tænker sig om et øjeblik før hun fortsætter:

- Men min barndom og hendes livsstil, gjorde det meget tydeligt for mig, hvad jeg i hvert fald ikke ville være. Det er nok også derfor, jeg er gået helt kontra – og går så meget op i sundhed og sport, som jeg gør, griner hun.

For Laali Berthelsen er sport og bevægelse mere end bare motion – det bliver hendes redning, hendes udvej og det rum, hvor hun finder styrke og mening i sit liv. Sporten bliver hurtigt en drivkraft og et konkret holdepunkt, og hendes dedikation og talent fører hende hele vejen til juniorlandsholdet – både i fodbold og alpint skiløb.

- Det har altid været i sporten, at jeg kunne være mig selv. Det var der, jeg kunne glemme den hårde omverden – ikke fordi jeg flygtede fra den, men fordi jeg fik et frirum, hvor jeg kunne give slip for en stund og bare mærke endorfinerne pumpe rundt i kroppen og fylde mig med glæde, uddyber Laali.

Styrke født af modgang

Laali Berthelsens historie er desværre langt fra unik, og af selvsamme årsag er det vigtigt for hende at gøre en forskel for de mennesker, der kommer fra lignende baggrunde. Hun vil vise vejen.

- Der er alt for meget misbrug her i Grønland. Og jeg ser mange børn fra misbrugsfamilier, som holder sig tilbage, fordi de føler skyld og skam. Men det er aldrig børnenes skyld. De har så meget potentiale – hvis de bare lærer at tænke anderledes om deres skæbne. Jeg bruger selv smerten fra min opvækst som brændstof, når livet er svært. Jeg siger til mig selv: Jeg kan godt. For hvis jeg kunne overleve det, jeg har været igennem som barn, så kan jeg klare hvad som helst, konstaterer Laali Berthelsen.

Laali har længe været fast besluttet på, at hendes indre drivkraft ikke kun skal gavne hende selv. Derfor har hun skabt nogle udviklingsforløb for sårbare unge, hvor fysisk træning, mental styrke og refleksion går hånd i hånd. Her guider og motiverer hun deltagerne i, hvordan man kan tage ansvar for eget liv – og vende modstand til styrke. Ud over sin personlige bagage, bygger Laali Berthelsen sine forløb og kurser på en stærk faglig bund. Hun er uddannet fitnessinstruktør, personlig træner, kostvejleder, mindfulness-instruktør og vejleder i positiv psykologi. Men det, der gør den største forskel, er ikke diplomerne – det er hendes dybde, dedikation og drivkraft. Det er netop dét, der skaber genkendelse hos dem, hun hjælper – og gør forandring mulig.

- Som dagene på kurserne skrider frem, mærker jeg tydeligt, hvordan deltagerne begynder at stole på mig – især når de opdager, at jeg kommer fra samme baggrund som dem. Følelserne er mange og komplekse, både de gode og de svære. Men når de spejler sig i mig og indser, at hvis jeg kan, så kan de også, opstår der et ægte gennembrud. Det er dér håbet tændes, fortæller Laali Berthelsen med klare øjne.

Pludselig afbrydes Laalis fortælling af et pling fra hendes Apple Watch: tid til at stå op. Hun griner og ryster let på hovedet – en påmindelse om, hvor dybt sunde vaner nu fylder i hendes liv.

Den sidste samtale

Laali Berthelsen er 28 år, da hendes verden pludselig vælter. Den pige, der ellers virkede urokkelig, bryder sammen – i takt med alt omkring hende. Hendes far begår selvmord, og Laali er den sidste, der taler med ham. Hun så det ikke komme. Sorgen lammer hende.

- Han var altid den første, jeg ringede til – uanset om det gjaldt et godt råd, eller hvordan man egentlig får skindet helt sprødt på en and juleaften. Vi kunne tale sammen i timevis. Og så, fra den ene dag til den anden, skulle jeg aldrig tale med ham igen. Det var ubærligt, fortæller Laali.

Søstrene får sejlet hans krop til Nuuk, hvor de sammen lukker kisten, inden de sammen tager på en sidste rejse til Danmark for at få ham kremeret og lagt til hvile ved siden af sine forældre. Først flere år efter, begynder Laali at tage hånd om sin egen sorg.

- Da min far begår selvmord, bryder min verden fuldstændig sammen. Han var jo min klippe. Jeg endte med at gå til psykolog – men først tre år efter hans død. Det var rigtig svært at bede om hjælp, for jeg har altid været vant til at klare alting selv, fortæller Laali Berthelsen.

Sorgen over tabet sætter dybe spor, men langsomt finder Laali vejen tilbage til sig selv. Hun lærer, at det at bede om hjælp ikke er et tegn på svaghed, men på mod – og at selv de mørkeste kapitler kan åbne op for nye begyndelser.

For Liam – og alle de andre

Mens lillesøsteren hurtigt får børn og stifter familie, vælger Laali en anden vej. Hun rejser ud i verden, følger nysgerrigheden og tager en uddannelse som serviceøkonom med speciale i turisme. Hun bliver særligt betaget af Sydafrika – et land, hun vender tilbage til hele seks gange. Hver gang møder hun mennesker, der lever med hjertet forrest. De fokuserer ikke på, hvad de mangler, men på alt det, de har. Deres taknemmelighed lyser ud af deres smil, og deres varme åbenhed gør det umuligt ikke at føle sig hjemme.

- Jeg plejede at sige, at jeg aldrig skulle have børn – for jeg havde jo allerede været rigeligt mor som barn, og derfor havde jeg tid til at rejse og opleve verden, siger Laali med et lille grin.

Indimellem de mange rejser, trækker Ilulissat i hende, hvor hun arbejder som guide blandt isfjelde og fortællinger. Det er ikke hendes hjem, men det føles som et andet hjem – et sted, hvor hun finder ro midt i det hele. Men da coronaen rammer, vender Laali tilbage til Nuuk og lægger kufferten på hylden. I det lokale motionscenter, hvor hun træner fast, støder hun en dag på Christian. De klikker med det samme, forelsker sig hurtigt – og allerede efter få måneder føles det helt naturligt, at de skulle have et barn sammen, til Laalis egen overraskelse.

- Det er bare kommet til mig. Jeg vil gerne have et barn, siger hun en dag, helt uden tøven.

Med Christian i sit liv, begynder Laali Berthelsen at finde ro i Nuuk igen. Hun opdager, at det ikke længere er barndommens skygger, der fylder mest – men de minder, hun selv er i gang med at skabe. På det tidspunkt er hun 37 år, og hun ved godt, at det kan tage tid at blive gravid. Så da beslutningen først er truffet, handler hun med samme målrettethed som altid: Det skal lykkes. Og lykkes – det gør det.

- Christian er den, der ser mig, som jeg er – hele vejen rundt. Han er min nye klippe. Og sammen har vi skabt det største, vores dejlige Liam, siger Laali stolt.

I dag er Laali mor med stort M – på sin helt egen måde, med fart, fysik og masser af frisk luft som en naturlig del af hverdagen. Hun er den slags mor, der giver lidt ekstra – ikke fordi hun skal, men fordi hun ikke kan lade være. Hver anden torsdag møder hun frivilligt op i Liams børnehave og laver gymnastik med børnene, der jubler, så snart de ser hende. For Laali handler det ikke kun om leg og bevægelse – det er også en måde at give noget videre.

- At få Liam har helet noget dybt i mig. Jeg får lov til at give ham den barndom, jeg selv gik glip af. Og det gør en forskel – også for mig, siger Laali.

Til sidst smiler Laali med et smil så bredt, at det synes at lyse hele hendes ansigt op og vandre helt op til øjnene.

- Jeg elsker mit liv, siger hun.

En enkel sætning fyldt med styrke og glæde, der breder sig som en stille solopgang. Hendes nærvær bærer en særlig varme, som løfter alle omkring hende og minder os om, at uanset hvor livet begynder, kan det blomstre med håb, mod og kærlighed. Og netop det er Laalis arv til os alle: at turde tro på livet – og på sig selv – trods alt.