Annonce
Mangfoldighed på Bryggen
Julie Edel Hardenberg vil vise et andet billede af grønlændere for københavnerne.

Grønland er et alsidigt og spændende samfund, fuldt af menneskelige nuancer og kulturelle paradokser. Det vil fotografen Julie Edel Hardenberg gerne vise med de billeder, som frem til den 10. august udstilles på Nordatlantens Brygge på Christianshavn i København.
Annonce
Julie Edel Hardenberg har altid været dybt fascineret af menneskers forskellighed og kulturelle særpræg. Især har hun været inspireret af de forestillinger, vi gør os om ”de andre” – forestillinger, der sjældent harmonerer særlig godt med virkeligheden, skriver Kristligt Dagblad.
Udstillingen tager udgangspunkt i fotografens portrætværk ”Den stille mangfoldighed”, som var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2006.