Kvindernes kampdag markeres flere steder

Debat om kvinders selvværd, rettigheder og hvordan det er at være kvinde på en mandsdomineret politisk scene bliver drøftet forskellige steder i forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts.

Arkivfoto
Offentliggjort

Kvinderne skal hyldes i forbindelse med den internationale kampdag.

Der er flere arrangementer i kysten, hvor der sættes fokus på kvindernes rettigheder.

I Uummannaq er der arrangement for kvinder med fælles spisning og underholdning, hvor Arnatsialak bliver udnævnt.

Kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata Kommunia, Ane Marie M Andersen (S), vil sætte fokus på, hvordan det er at være i mandsdomineret kommunalpolitik.

- De mere erfarne mandlige politikere er ikke så gode til at byde folkevalgte kvinder velkommen i politik, og det har jeg oplevet på tæt hold, skriver hun blandt andet i forbindelse arrangementet i Uummannaq i mandag aften.

Selvværd og rettigheder

I Ilulissat vil der ligeledes være debat.

- Hvordan ser en kvinde ud, som har selvværd? Har kvinderne ofret for meget for systemet, og er kvinderne tilfredse med den nuværende struktur i arbejdsområdet?, skriver Kulturhuset Sermermiut i Ilulissat.

Arrangementet afholdes fra klokken 19.00 mandag aften, hvor sexolog Heidi Sikemsen samt

politiker Ane Lone Bagger vil blandt andre være i debatpanelet.

I kulturhuset Katuaq i Nuuk vil kvindernes rettigheder være i fokus.

Der vil nemlig være debat om ”Vold mod kvinder” og ”sexchikane”, samt hvordan 'Kvinder i ledelse' er i dag. Begivenheden starter klokken 16.30.

Powered by Labrador CMS