Der var gratis øl af egen
produktion, mens man selv skulle betale for sodavand, da mikrobryggeriet Vrå
Bryghus sidste fredag holdt fernisering på en maleriudstilling i krostuen.
Udstillingen har Grønland som tema.
Der var gratis øl af egen
produktion, mens man selv skulle betale for sodavand, da mikrobryggeriet Vrå
Bryghus sidste fredag holdt fernisering på en maleriudstilling i krostuen.
Udstillingen har Grønland som tema.
Ferniseringen samlede
omkring 50 mennesker primært fra det grønlandske miljø i Nordjylland – og der
blev udveksler minder og historier på både grønlandsk og dansk, mens man nød
bryggeriets smagsprøver.
Udstillerne er Helena
Bodil Hurup Olsen, Otto Albrechtsen og Bent Heiselberg. De tre har kendt
hinanden i mange år og fandt i efteråret sammen på et aftenskolekursus i Vrå –
og det endte så med udstillingen på Vrå Bryghus.
Barndomsminder fra Arsuk
Otto Albrechtsen, der i
en årrække blandt andet var formand for Kalaallit Røde Korsiat og medarbejder i
selvstyret, er nu pensionist og bosat i Hals. Hans malerier cirkler om fødebygden
Arsuk, hvor han gerne maler bygden, som den så ud i hans barndom for 70 år
siden.
Han siger selv: - Mine
malerier er præget af mange detaljer, da jeg jo selv har været der…
Bent Heiselberg, der er
pensioneret efter en lang karriere i Grønlands Politi, maler næsten fotografisk
nøjagtige fjeldpartier – blandt andet Sermitsiaq og fjeldene ved Tasermiut.
Fokus på håndværket
- Jeg har malet i mange
år. Jeg kan lide at gengive det, jeg ser, så nøjagtigt som muligt. Det er ikke
så meget kunst, men snarere håndværk, forklarer Heiselberg, der har boet i
mange steder i Grønland igennem 31 år.
Den sidste udstiller er
Helena Bodil Hurup Olsen, der blandt andet har arbejdet på GUX, Nuup Kommunea
og Selvstyret, bor nu i Vodskov sammen med ægtefællen Hans Kristian Olsen.
Hendes malestil er mere ekspressiv og drømmende.
- Mine billeder
forestiller noget – og så alligevel ikke. Det er op til beskueren at tolke det,
forklarer Helena Bodil Hurup Olsen.