Kunstnere forskønner Nuuk med graffiti

Fem lokale kunstnere har været på kursus i brug af spray-teknikker og produceret en række værker, der skal blive til permanente udsmykninger af murværker i Nuuk.

Sacha Malinský ved et af de færdige værker
Offentliggjort

Selvom graffiti ofte forbindes med hærværk, så kan spraymalingen også bruges til kunst.

I april har fem lokale kunstnere i Nuuk, heriblandt Malik Chemnitz, Maria Kreutzmann og Nivi Lynge, været i oplæring i graffitikulturen.

Det fortæller Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.

Kunstnerne har lavet en række værker på kurset, som har været ledet af Sacha Malinský.

- Graffiti er ikke kun "tags"

For nogen har street-art og graffiti-kunst et ry for at være uskønt og forstyrrende i bybilledet, men graffiti er meget mere end det, mener kunstneren:

- Før kunstprojektet begyndte, var det få der udtrykte sig æstetisk med spraymaling i Nuuk. Min hensigt med projektet er at ændre synet på graffiti som hærværk.

- Graffiti er ikke kun tags og throw ups, det er også æstetisk kunst, og det er dét, vi gerne vil vise med det her projekt. Vi vil gerne inspirere de unge, udtaler Sacha Malinský.

To værker er færdige

Kunstnerne er nu ved at være klar til at afsløre deres værker for offentligheden. To værker står allerede færdige, mens fire andre stadig venter på at blive til.

Projektet er sponsoreret af Nuuk Lokaludvalg, Nordens Institut i Grønland og Kommuneqarfik Sermersooq. Nukissiorfiit har stillet gavle på deres bygninger til rådighed for kunstnerne, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS