Danmark

Kulturarrangement til fordel for NIPITU

PIP/Foreningen for Kultur og Unge i Grønland inviterer til grønlandsk kulturaften Overskuddet går til NIPITU Musikskole 2016

Aviaja Lumholt fotograferet ved et andet arrangement. Fra venstre: Simon Lynge samt ArkTjiks bestående af Nukâka Coster-Waldau, Karina Møller og Aviaja Lumholt
Offentliggjort

PIP/Foreningen for Kultur og Unge i Grønland inviterer til grønlandsk kulturaften fredag den 27. maj i Det Grønlandske Hus i København.

På denne aften vil gæsterne få mulighed for at se, smage og ikke mindst lytte til Grønland fra sider, de formentlig ikke har oplevet før.

Aviaja Lumholt
Aftenen vil blive akkompagneret af sangerinde og komponist Aviaja Lumholt og bandet Inuit Feet, der begge har rødder i Grønland.

Udover koncerterne vil der på aftenen også blive serveret traditionel grønlandsk mad og grønlandsk kaffe.

Penge til NIPITU Musikskole
Overskuddet går til NIPITU Musikskole 2016, som bliver afholdt i Qaqortoq fra den 11. - 22. juli.

Se billeder: Musiksommerskole gentager succesen

Musikskolen er et gratis tilbud til børn og unge fra hele Grønland, hvor man over 10 dage kan få undervisning i et musikinstrument samt lære samspil og at synge i kor.

Stor succes
Sidste år var NIPITU en stor succes, og interessen for projektet har været støt stigende. Musikskolen bliver i år afviklet i samarbejde med Kommune Kujalleq og Campus Kujalleq med støtte fra NunaFonden, Tips og Lottomidlerne, Brugseni samt Grønlands Rejsebureau.

Galleri: Sommer-musikskole hitter i Qaqortoq

Man kan købe billetter til arrangementet her.

Powered by Labrador CMS