Kimmernaq får guldplade

5000 solgte plader i løbet af bare otte måneder udløste guld til det nye talent.

Kimmernaq med sin guldplade.
Offentliggjort

Kimmernaq Kjeldsen havde krammet på publikum fra start til slut under gårsdagens koncert for fulde huse i Katuaq.

Det fortæller direktør i Atlantic Music Ejvind Elsner, som under koncerten kunne overrække sin guldfugl en guldplade for 5000 solgte eksemplarer af cd'en "Tunissut" (gaven) i løbet af bare otte måneder.

- Og salget går stadig strygende og ligger nærmere på de 6000, siger en stolt Ejvind Elsner.

Kimmernaq fortsætter sit samarbejde med den talentfulde komponist og tekstforfatter Pilu Lynge fra Aasiaat, og næste plade er allerede under forberedelse.

– Vi har aftalt at lave tre plader i alt, og den næste ventes at udkomme til efteråret, fortæller Elsner.

Kimmernaq og hendes band er nu taget til Sisimiut, hvor der er koncert i aften, og så går turen videre til Aasiaat og Ilulissat.

Powered by Labrador CMS