Bogpris
Kendt forfatter fra Grønland vinder fornem Blixen-pris
Iben Mondrup, der voksede op i Grønland, vandt fredag aften hovedprisen ved årets Blixen-fest.
Der var en fornem hæder til Iben Mondrup fredag aften, da hendes familiedrama "Karensminde" vandt hovedprisen ved årets Blixen-fest.
Det skriver Politiken.
Iben Mondrup levede sin barndom i Grønland og har sidenhen bibeholdt et tæt forhold til landet, hvor hendes forældre stadig bor.
Blixen-festen kan sammenlignes med filmverdenens Bodil-prisuddeling og er altså derfor en særdeles eftertragtet pris indenfor den litterære verden.
Ren og uforstyrret
Juryen var især glad for Iben Mondrups sanselige og flydende sprog.
- Kompositionen er ikke enkel, men læseoplevelsen er helt ren og uforstyrret, lød det fra juryen.
Prisen, som hedder The Blixen Literary Award, er på 100.000 kr. og gives for årets skønlitterære udgivelse.
Sermitsiaq.AG forsøger at få en kommentar fra Iben Mondrup.