kultur
Katuaq tilfredse med 2015
Katuaq i Nuuk fik et bedre årsresultat end ventet. Den uventede indtjening kommer fra caféen og filmvisninger
Grønlands kulturhus Katuaq har netop offentliggjort sit årsregnskab, og det blev til et overskud på 344.000 kroner mod et forventet underskud på 38.000.
Caféen og biografen har fået en bedre indtjening i 2015 end forventet, og Katuaq`s kulturelle arrangementer og biografen har også bidraget til den positive indtjening.
100.000 besøgende
Resultatet er også påvirket af færre konferencer end forventet i 2015.
Katuaq’s tilskudsgivere Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq bidrog til kulturhusets drift med et samlet tilskud på ca. 9,5 mio. kr. Katuaq havde en årsomsætning på 34,3 mio. kr. Katuaq havde ca. 100.000 besøgende i 2015.
Katuaq arrangerede turnér i 2015 og kom rundt i landet til 15 byer og bygder.
Galleri: Fabelagtig koncert med Nanook og Nordisk Koncertkor
Kommer rundt i landet
Selvom der har været besparelser i kulturhuset, så har Katuaq sidste år opnået den højeste omsætning i husets historie, og der lyder rosende ord fra bestyrelsesformanden Michael Skourup.
- For hver tilskudskrone der gives, så lægger Katuaq selv ca. 2,6 kroner oveni. Katuaq har formået at nå ud til flere byer og bygder i 2015, hvilket er en målsætning vi har arbejdet hårdt på at nå. Desuden har en opgradering af vores møde og konferencefaciliteter betydet at Katuaq har opnået 5 stjerner af Horesta. Bestyrelsen er godt tilfredse med denne udvikling.
Læs: Katuaq må aflyse årets sidste koncert