Kære Finn Lynge

Tidligere formand for Inatsisartut, Josef 'Tuusi' Motzfeldt skriver i anledning af Finn Lynges 80-års fødselsdag, der er i dag mandag 22. april:

- I vore sagn optræder der ganske vist mange kæmper. Desværre er antallet af disse tyndet noget ud på det sidste. Det er muligt, at årsagen til denne miserable forfatning har sit udspring i, at ingen eller for få har anstrengt sig for at lære de nødvendige, om end vanskelige, tangotrin.

Du er en af de få, om ikke den eneste kæmpe, vi har i dag.

Du har en viden, som når op over vore højeste fjelde. Den er du heldigvis ikke nærig med at udbrede til berigelse for dem, som fortsat har den medfødte nysgerrighed i behold. Gid vi var flere, som kan erkende, at viden på alle områder - også den der gør ondt - er en forudsætning for at kunne starte initiativer, der for alvor har effekt.

Det seneste af dine indlæg i AG, ’Det må I virkelig meget undskylde!’, er et godt eksempel herpå.

Igennem de sidste 50 år har vore veje krydset hinanden. Møderne fra første gang har været øjenåbnere for mig. Vi startede vist med, at jeg skulle gelejde dig tilbage til det grønlandske sprog. Det var i en Jamesway hut i Myggedalen. Dengang var det ikke tangoen, der var vanskelig, derimod det polysyntetiske, som det betegnes i sprogtypologien.

Tiden gik, og vi gik med, dog på hver sin vej. Næste gang vi mødtes, var det i den katolske kirke i Nuuk. Der fik jeg påskeliturgien til oversættelse til grønlandsk som en fin opgave, og en eller to gange om ugen skulle du undervise os, en broget flok, i det franske sprog med Tin Tin-tegneserier som inspirerende lærebøger.

Om nogen har du ordet i din magt, endda på flere sprog. Det er heldigvis ikke kun det talte sprog, du gerne benytter dig af. Det er hidtil blevet til en lang række bogudgivelser. Alle dine bøger skriger til himlen om anstændighed i menneskers omgang med hinanden og at tage opgaven med at hæve overlæggeren i egen hånd og sidst men ikke mindst at anstrenge sig for at blive klogere.

En af dine forfatterkolleger, Svend Erik Sørensen, har udtrykt sin mening om det skrevne og talte ord således:
”Det skrevne ord er magisk
det kan fastholde de talte ord
efter lyden er forsvundet
og skriften kan afsløre det mest
hemmelige af alt – tanken”

Ha’ en god dag. You are immensly able.

Tuusi, Igalikum