Kaaleeraq bakker op om dokumentar

Én af de fire hovedpersoner i filmen ”Kampen om Grønland” giver nu sin fulde opbakning til den omdiskuterede film.

Offentliggjort

Dokumentarfilmen ”Kampen om Grønland” har været genstand for debat, senest efter at brancheorganisationen Film.gl gjorde sig til talsmand for flere medvirkende i filmen, som var utilfredse med instruktør Kenneth Sorentos metoder.

Nu giver én af de fire hovedroller i filmen dog sin fulde opbakning til ”Kampen om Grønland”:

- Jeg står inde for alt, hvad jeg siger i dokumentaren. Jeg har selv set før udgivelsen og sagt ok for filmen, skriver Kaaleeraq Møller Andersen i en kommentar til debatten.

Flere medvirkende har via Film.gl kritiseret instruktøren. De medvirkende skulle i flere sammenhænge har blandt andet følt sig presset af instruktøren, når han ønskede en bestemt formulering eller en bestemt optagelse.

"Ikke fra oprindelige folk"

Kaaleeraq Møller Andersen er dog forstående for den proces, hvor instruktøren nogle gange bad de medvirkende om at udtrykke sig på en bestemt måde.

- Vi kan omformulere uden at ændre betydningen, skriver Kaaleeraq Møller Andersen.

Han kan dog ikke forstå, at Kenneth Sorento ærgrer sig over, at hans film er blevet afvist af ImagineNative-filmfestivalen:

- Det giver mening, han er ikke fra de oprindelige folk, konstaterer Kaaleeraq Møller Andersen

Powered by Labrador CMS