Julie spiller i Aalborg
Sangerinden er trækplaster under arrangementet »Grønlandske dage i Aalborg« sidst i august. På fredag går Julie Berthelsen på scenen i Tivoli.

Udover koncerter med Julie Berthelsen og Angu byder grønlands-dagene i Aalborg blandt andet på »verdens største grønlandske kaffemik«, underholdning for børnene med Pjerrot og julemanden, samt modeshow med Else Lennert Design og Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg.
Arrangementerne finder sted i Tivoli Karolinelund fra torsdag den 28. august til og med søndag 31. august. De fire dage med fokus på Grønland grønlands-aktiviteter i den nordjyske hovedstad er led i en række aktiviteter året igennem, der skal binde Aalborg og Grønland tættere sammen. Det fremgår af programmet for »De grønlandske Dage i Aalborg«, som kan ses på hjemmesiden www.aalborgkommune.dk/groenland.I
I september opføres teater- og danseforestillingen Polaroid i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, som den eneste forestilling i Danmark under Polaroid Tour 2008. Oktober byder på udstilling af multi-kunstneren Jessie Kleemann, og i november er der grønlandsk jobmesse for alle, der er interesserede i et arbejde i Grønland. Endelig er der i december udstilling af billedkunstneren Nikolaj Andersen Olsvig samt arrangementet Grønlandsk jul i Aalborg, der involverer et besøg af julemanden.