Julie er gravid

Julie Berthelsen og Minik Dahl Høegh skal være forældre

så lykkedes det endelig for Julie Berthelsen og Minik Dahl Høegh - de skal have et barn, fortæller Se og Hør. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Julie Berthelsen er gravid. Det meddelte hun lørdag eftermiddag på Rådhuspladsen i København.

Det fortæller Se og Hør på sin hjemmeside, der igen er citeret af Ekstrabladet.

Julie Berthelsen fortalte den glædelige nyhed under Copenhagen Pride festlighederne.

Ja i følge Se og Hør skreg hun det ud fra scenen på Rådhuspladsen til de mange danseglade københavnere, at hun var gravid.

For et år siden fortalte Julie Berthelsen, at hun gerne ville være gravid.

Til Se og Hør sagde hun:
- Det mærkelige er, at det med selv at skulle have børn, det har ligget mig meget fjernt. Det er først nu, hvor jeg måske i virkeligheden har fundet kærligheden, at ønsket om børn er begyndt at røre på sig, fortalte hun dengang i forbindelse med, at hun havde fundet sin helt store kærlighed i håndboldspilleren Minik Dahl Høeg.

Powered by Labrador CMS