Julie Edel Hardenberg på Sophienholm

Den unge grønlandske kunstner viser sin version af havets moder på en losseplads.

Julie Edel Hardenberg udstiller på Sophienholm.
Offentliggjort

Kunstmuséet Sophienholm ved Kgs. Lyngby åbnede lørdag udstillingen »natúrligvís«, som viser færøsk- og nordisk nutidige kunst. Julie Edel Hardenberg bidrager med to billeder, der er bestilt til udstillingen.

Med »natúrligvís« er ti færøske og otte andre nordiske kunstnere blevet udfordret til at arbejde med og problematisere emnet "natur" fra alle tænkelige vinkler, fx samfundskritiske, tematiske, materialeeksperimenterende, ekspressive.

Kunstner Julie Edel Hardenberg har valgt at vise sin version af ”havets moder”, som befinder sig i forbrugertidens losseplads. Motivet er et foto af en pige, der står midt i Qasigiannguits affaldsdump.

Udstillingen er arrangeret af Nordens Hus på Færøerne i anledning af institutionens 25 års jubilæum.

Powered by Labrador CMS