Julegave-tip: Læg et unikt værk under træet
Høj kvalitet, lokal økonomisk støtte og bæredygtighed. Det får vi med, når vi køber værker af vores efterhåndenmange dygtige kunstnere og kunsthåndværkere.
- Mange af de lokale kunstnere og kunsthåndværkere er blevet bedre over de sidste år til at lave små, salgbare værker, som er oplagte som julegaver.
Det siger Nivi Christensen, leder af Nuuk Kunstmuseum, som sammen med sine kolleger, museumsinspektørerne Hanne Kirkegaard og Ujammiuaq Engell, gerne slår et slag for at julegaverne i år også kan være lokalt fremstillede produkter og værker. Det gælder også inden for tøj og mode, hvor flere grønlandske designere de senere år har manifesteret sig. Eller man kan støtte grønlandske musikere, der kæmper mod streamingtjenesterne.
Kunstkenderne fra Nuuk Kunstmuseum opfordrer til, at man finder de kunstnere/ kunsthåndværkere/designere, man godt kan lide, og bestiller et værk hos de pågældende.
- Hvorfor er det vigtigt at gøre det?
- For det første er kvaliteten er rigtig høj på de ting, du kan købe. Den er mindst lige så høj, hvis ikke højere end på de ting, du kan få alle mulige andre steder, vurderer Nivi Christensen.
Alene den høje kvalitet burde være argument nok, mener hun. At det så samtidig er bæredygtigt, at det skaber lokal arbejdskraft, og at det bakker op om kunstnerne, som har nogle svære økonomier i forvejen, er bonus oven i.
Som eksempel peger hun på de senere års omsiggribende keramikrevolution, som også har ramt Grønland:
- Der findes et ton af forskellig slags keramik at få, som er lokalt produceret. Selvfølgelig er leret importeret, men det er der jo så meget, der er herhjemme.
Museumslederen påpeger, at det for den utrænede kunstkøber kan virke lidt mere bøvlet at finde frem til de lokale keramikeres eller øvrige kunstneres værker og produkter i Grønland. Lokalt fremstillede keramikkrus og kopper findes eksempelvis sjældent side om side med kopper fra Royal Copenhagen i butikker.
Sociale medier er det nye marked
Ofte er man imidlertid nødt til selv at lave en aftale med en af keramikerne om at købe det.
Men internettet, og ikke mindst de sociale medier som facebook og instagram, er et godt sted at starte. Også når det gælder mange andre kunstarter.
- Mange af kunstnerne er på instagram, hvor de viser deres værker, og de har rigtig mange følgere. Men vi (på Nuuk Kunstmuseum, red.) oplever, at for rigtig mange potentielle kunder er det grænseoverskridende at skrive til kunstnerne, siger Nivi Christensen.
Flere kunstnere AG har talt med bekræfter, at de bruger deres instagram- eller facebookkonto til at vise omverdenen deres værker og modtage bestillinger, som så bliver sendt til modtager. Typisk betalt med MobilePay eller via bankoverførsel.
Det gælder for eksempel Cecilie Christiansen, der er afgangselev fra Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik/Kunstskolen årgang 2022. Hun tager ikke imod bestillinger af andres design, men holder sig til sine egen designs.
- Hvis man ser et billede af mine øreringe, som man kan tænke sig at købe, skal man skrive til mig enten via instagram eller facebook, siger Cecilie Christiansen, der har kunder fra hele Grønland, men også fra Alaska, Canada og Finland.
Dog er det besværligt med pengeoverførsler til udlandet.
- Men hvis man er i Grønland, kan man sagtens bestille og få sit eget sæt perleøreringe, som ingen andre har, siger den unge perlekunsthåndværker.
Fremtidsdrømmen
Ideelt set, siger Nivi Christensen, havde kunstnere og kunsthåndværkere i hele Grønland såkaldte åbne studios (ateliers eller værksteder, red.) eller et fællesskabsgalleri (på engelsk »community gallery«), hvor de kunne skiftes til at være og holde åbent og sælge deres værker.
- Det kender man mange andre steder. Jeg tror måske også det kommer på et tidspunkt her, siger Nivi Christensen.
Men åbne værksteder manifesterer sig i den grønlandske virkelighed, er vi nødt til at skrive direkte til de kunstnere, der taler til en. Så er man også mere sikker på, at man får nøjagtig de perleøreringe eller den lille akvarel, man har forelsket sig i på kunstnerens instagram-side.
Ikke mindst hvis man er blandt hovedstadens indbyggere. For det er ikke sikkert, at vedkommende kunstner har lige præcis dét værk med til et af de mange julemarkeder, der i år har været i storbyen Nuuk.
Nuuk Kunstmuseum arrangerer i år popup-shops, hvor man fem gange før jul kan møde lokale kunstnere, som har værker med til salg.
Ideen begyndte under corona, hvor Inussiviks julemarked måtte aflyses på grund af forsamlingsforbuddet. Museet derimod kunne godt tage imod et mindre antal gæster og mange benyttede sig af muligheden, fortæller Nivi Christensen.
- Da de store julemarkeder blev lukket ned, forsvandt kunstnernes direkte kontakt til kunderne – fordi de fleste kunstnere sælger direkte og ikke i en butik. Derfor besluttede vi at give kunstnerne mulighed for at invitere deres egne kunder og vi kunne så også invitere vores gæster ind, siger hun.
Det viste sig at være en succes:
- Der var flere af kunstnerne, der fortalte, at de solgte mere ved det (pop-up-shop, red.), end de nogen sinde havde gjort på julemarkederne. Fordi konceptet var målrettet dem, der går efter kunst og kunsthåndværk, siger museumslederen.
Udsolgt
I museets første pop-up-shop i år kunne man møde dels perlekunstner Cecilie Christiansen, dels Ivínguak’ Stork Høegh, der blandt andet solgte plakater og tryk i digital art, og enkelte akvareller.
Sidstnævnte forklarer, at hendes plakater højst trykkes i 10 eller 20 eksemplarer, så der er ikke tale om massetryk i flere hundrede eksemplarer:
- Når det er udsolgt, er det udsolgt, fastslår hun, der har kunder fra Grønland, mange fra Danmark og også fra Norge.
- Jeg kan sagtens sende til folk. Folk henvender sig på instagram, siger Ivínguak’ Stork Høegh, der ikke har en hjemmeside, men bruger de sociale medier.
Hun påpeger, at som kunstner er det dejligt at vide, at ens værk får et liv uden for værkstedet:
- Når man får solgt et værk, er det ude i verden. Kunsten lever jo i mange, mange år, også når vi ikke er her mere. Det lever jo videre. Så det er dejligt, når folk er interesseret i ens ting, siger Ivínguak’ Stork Høegh.