Jul som i gamle dage

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i julehumør

Der er dømt julehygge på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk. (Foto: Leiff Josefsen).
4-årige Ulloriaq og 6-årige Arnaruuti er til jul i gamle dage. (Foto. Leiff Josefsen).
Der er også saks og papir på museet, og 22. december bliver de smukkeste julehjerter og kræmmerhuse kåret. (Foto. Leiff Josefsen).
4-årige Ulloriaq og 6-årige Arnaruuti er til jul i gamle dage. (Foto. Leiff Josefsen). Der er også saks og papir på museet, og 22. december bliver de smukkeste julehjerter og kræmmerhuse kåret. (Foto. Leiff Josefsen). Der er dømt julehygge på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk. (Foto: Leiff Josefsen). 4-årige Ulloriaq og 6-årige Arnaruuti er til jul i gamle dage. (Foto. Leiff Josefsen). Der er også saks og papir på museet, og 22. december bliver de smukkeste julehjerter og kræmmerhuse kåret. (Foto. Leiff Josefsen). Der er dømt julehygge på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk. (Foto: Leiff Josefsen). 4-årige Ulloriaq og 6-årige Arnaruuti er til jul i gamle dage. (Foto. Leiff Josefsen).
Offentliggjort

4-årige Ulloriaq og 6-årige Arnaruuti prøvede for en stund at holde jul på skindbriksen, som deres olde- og tipoldeforældre gjorde det, og i virkeligheden er forskellen i julehyggen næppe så stor, som den tidsmæssige forskel tilsiger.

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk åbnede søndag eftermiddag en juleudstilling for hele familien, som kan ses frem til Hellig 3. Kongers dag 6. januar.

En gammel stue med skindbriks og vægge tapetseret med danske ugeblade er flot pyntet op til højtiden, blandt andet med julepynt fra Røde Kors’ genbrugsbutik.

Museet og KNR-TV har samarbejdet om året sidste udgave af kulturprogrammet »Inngerut«, hvor Søren Joelsen og Adam Lynge fortæller om jul i gamle dage. Udsendelsen blev vist på TV-skærmen 23. november, men kan genses på udstillingslokalets væg.

Ved et par borde er der saks og papir til de kreative og fingernemme, og den 22. december bliver præmierne i en konkurrence om de flotteste julehjerter og kræmmerhuse uddelt.

Men som på enhver rigtig museumsudstilling – for øvrigt museumsinspektør Natuk Lund Olsens første udstilling – fortæller plancher om jul både før og efter Hans Egedes ankomst i 1721, mens de grønlandske julemærker, udgivet siden 1974, ringer julen ind.

Og skulle den besøgende efter alle disse juleindtryk stadig mangle inspiration til julen, er der masser af madopskrifter til juledagene i en lille brochure, lige til at stikke i inderlommen.

Powered by Labrador CMS