Jakobine og hestene
Siden jeg var otte år gammel, har heste været en stor del af mit liv, fortæller Jakobine Chemnitz
Hestepiger har altid været gjort af et helt særligt stof. Det gælder også for nu 40-årige Jakobine Chemnitz, med en dansk mor og en grønlandsk far, som sammen med sin mand og pigerne Aviaja fire og Silje tre år bor på en ejendom 20 km vest for Odense, hvor der både i staldene og på markerne er plads til Jakobines helt store passion: Heste.
Det hele begyndte, da jeg var otte
-Jeg var otte år, da en veninde slæbte mig med til den lokale rideskole, siger Jakobine Chemnitz til Sermitsiaq.AG.
-Jeg måtte først begynde at ride, da jeg var 10 år, så i de første år måtte jeg nøjes med at se på de store piger og hjælpe dem, når hestene skulle ordnes, og Jakobine Chemnitz fortsætter:
-Hver dag cyklede jeg frem og tilbage til rideskolen. Hestene skulle jo passes. Da jeg var barn, havde jeg ikke min egen hest. Det var enten rideskolens heste eller privat opstaldet heste, som jeg passede.
En dyr sport
For at få råd til det hele begyndte Jakobine Chemnitz som 13-årig at ”gå med aviser”. Undervisning og forskelligt udstyr skulle hele tiden anskaffes. Både morgen- og eftermiddagsvagter hos bageren blev det også til. Skolen skulle passes. Jakobine Chemnitz forsøger dog ikke at skjule, at skolen aldrig blev første prioritet.
-Jeg skulle jo også være smart, når jeg deltog i stævner rundt omkring, fortæller Jakobine Chemnitz med glæde i stemmen.
-Da jeg var 16 år lånte jeg en hest. Opstaldning, undervisning, dyrlæge- og smederegninger betalte jeg selv, så jeg havde altid travlt. Hvis ikke jeg skulle tjene penge, skulle jeg jo passe heste.
-Da jeg var 19 år, fik jeg mulighed for at købe min første hest. Og så er det siden gået slag i slag. I dag har jeg tre til fire heste. Det svinger lidt, fortæller Jakobine Chemnitz og funderer lidt over, hvor hurtigt årene er gået.
Besøger man en rideskole eller besøger man Jakobine Chemnitz for den sags skyld, så kan man hurtigt se, at hestepiger er helt specielle. En hestepige går ind i stalden og få minutter efter er hun i gang med at fodre og give vand, med at strigle og ikke mindst med at muge ud i boksene, hvor hestene går. En trillebør og en greb er for en hestepige helt almindelige arbejdsredskaber. Og så skal hestene selvfølgelig røres.
Avlsarbejde
Efterhånden som årene er gået, er det blevet mere og mere avlsarbejde, Jakobine Chemnitz arbejder med. Går det efter planen, skulle der til næste år gerne være to nye føl, som i løbet af nogle år skal sælges. Og det skal ikke bare være tilfældige føl. Faderen til føllene, altså hingsten bliver nøje udvalgt. Arveanlæggene skal være i orden. I hestedata kan man læse om den enkelte hest og, så finde en egnet hingst. Interessen for heste er stor i Danmark. Sidste weekend var der for eksempel over 60.000 besøgende til en hingstekåring i Herning.
-Jeg er i stalden minimum fire gange dagligt. Er der sygdom, eller er der en hoppe, som skal føde, fole, som det hedder, bliver det naturligvis til flere gange. Så ferier og andet fravær over flere dage er altid svært, slutter Jakobine Chemnitz.