Varm som en sælskindsjakke og en inuithumor, der
er så charmende og overraskende er ”North of North” et perfekt eksempel på, at
’bingeworthy’-serier ikke behøver at være highdrama.
Med dets elskelige roller
repræsenterer den en inuitkultur, som er så relaterbar at det varmer hjertet.
Varm som en sælskindsjakke og en inuithumor, der
er så charmende og overraskende er ”North of North” et perfekt eksempel på, at
’bingeworthy’-serier ikke behøver at være highdrama.
Med dets elskelige roller
repræsenterer den en inuitkultur, som er så relaterbar at det varmer hjertet.
Skuespilleren Anna Lambe fra Iqaluit portrætterer
seriens hovedrolle Siaja, en 26-årig inukkvinde, der prøver at få tingene til
at hænge sammen efter en skilsmisse. Siaja flytter ind hos sin mor Neevee
(Maika Harper) sammen med sin seksårig datter, den kærligste Bun (Keira Belle
Cooper). Siaja taler sig frem til et arbejde i det lokale kulturcenter og
begynder at arbejde for Helen (Mary Lynn Rajskub), som
er townmanager (en slags bychef), med en tendens til white-savior opførsel, men
samtidig har en stor kærlighed til byen Ice Cove, et fiktivt canadisk samfund på Prince of Wales Island i Nunavut,
hvor filmen foregår.
Jeg bliver med det samme helt opslugt af seriens
første 30 sekunder, hvor Siaja introducerer sig selv.
Hvorfor?
På grund af det Siaja siger, om at de fleste
sydboere tænker, at vi lever som i gamle dage med igloer og tørvehytter. Om at
hun er moderne inukkvinde, ’hvad det så end betyder’. Om at hun siger, at
arktisk forår er et slags nytår for inuit.
Selv min mand, der ikke er så meget til romcoms,
så alle otte afsnit og glæder sig allerede til den næste sæson.
”North of North” er en modig serie, der også
formår at balancere tunge emner med humor. Et særligt bevægende plot i serien,
involverer en forfærdelig historie, om tvangsfjernelse af inuitbørn.
Alkoholisme, ensomhed og trauma fremstår også i
serien og det bliver bearbejdet med en humor, der føles autentisk og rensende. Det
er som om, at serien tør le af det tragiske, uden at latterliggøre det og uden
at gå på kompromis af alvoren. Inuitcinema at its best!
Zedna på Netflix
Serien er en forfriskende og rørende
komedieserie, der åbner døren til inuitkulturen med både varme og kant.
Jeg så selv ”North of North” på
streamingstjenesten Netflix, og jeg syntes det var fantastisk at se vores
kultur på den måde. NUAN! Det gør altså noget at se Havets Moder, tunniit,
lange og farverige perleøreringe, sælfangstkonkurrencer og kamikker i en
kvalitetsrig produktion.
Rent visuelt er ”North of North” lige så barsk og
smuk som den arktiske natur den foregår i, og det står i skarp kontrast til det
stærke fællesskab mellem beboerne.
Serien integrerer musik fra inuitkunstnere som
Tanya Tagaq, den canadiske strubesanger fra Nunavut, som også spiller Havets
Moder i filmen, og grønlandske kunstnere som Tarrak og Nanook.
”North of North” er en hyldest til inuitkulturen og
en human fortælling, som mange minoriteter måske vil kunne spejle sig i, uanset
hvor man bor i verdenen.
Jeg slutter serien og sidder tilbage med følelsen af kulturel
rigdom, stolthed og glæde. LIGE det, jeg havde brug for. Qujannamiik!