Sælkampagne
Inuit Sila lancerer ny video – se den
Som optakt til Inuit Silas nye kampagne har Inuit Sila lavet en video om grønlandsk sælfangst
Som Sermitsiaq.AG skrev for nylig, har den grønlandske sælkampagne Inuit Sila taget hul på en ny kampagne, som har til formål at vise omverdenen, hvordan sælfangst i virkeligheden foregår herhjemme.
Nu er kampagnen blevet forstærket med en video om grønlandsk sælfangst. Videoen er allerede meget populær og er blevet delt over 300 gange på sociale medier.
Læs: Inuit Sila kickstarter ny kampagne
- Der er mange misforståelser, når det kommer til sælfangst. De fleste mennesker kender slet ikke forholdene i Grønland og har naturligvis aldrig set en sælfangst. Derfor har vi lavet en film, som viser en helt almindelig fangst, oplyser Inuit Sila.
Mange har spurgt, hvorfor Inuit Sila ikke har lanceret en video på engelsk, men lige nu fokuserer Inuit Sila på at ændre holdningen i Danmark, da det er Danmark, der repræsenterer Grønland i EU. Men på sigt vil Inuit Sila også lancere på engelsk.
- Dette er et vigtigt skridt senere, men det kræver også ressourcer til opfølgning, som kampagnen endnu ikke har, forklarer Inuit Sila.
Se videoen med grønlandsk sælfangst i afspilleren øverst i artiklen
Læs mere om Inuit Sila på facebook.com/inuitsila