Integrationslov kan have lange udsigter - men meget kan gøres inden

En integrationslov med krav om kendskab til grønlandsk kultur og sprog skal udvikles i samarbejde med Danmark. Et konkret lovforslag forventes først fremsat i 2025, så hvis politikerne vil lave forbedringer af integrationen inden, er det først og fremmest et spørgsmål om penge,

Agathe Fontain (IA) stillede forslag om, at der skal laves en integrationslov på forårssamlingen. Naalakkersuisut er i gang med at undersøge mulighederne med Danmark, og processen kan tage tid, viser behandlingen af forslaget.

Der skal laves en integrationslov, som rummer krav til, at et stigende antal tilflyttere og tilkaldt arbejdskraft får bedre mulighed for at lære om grønlandsk kultur, sprog og værdier.

Sådan lyder det oprindelige forslag fra IA's Agathe Fontain, som blev fremsat på forårssamlingen, og som tirsdag i denne uge blev færdigbehandlet i Inatsisartut efter et større udvalgsarbejde.

Konklusionen er, at ændringer på området skal igennem en længere proces, da integration er dansk ansvarsområde. Politikerne kan dog vælge at bevilge penge til eksempelvis eksisterende sprogkurser, hvis de ikke vil vente på en ny lov.

Agathe Fontains forslag blev vedtaget men i form af et ændringsforslag fra Naalakkersuisut, som blandt andet ændrer Fontains oprindelige forslag til deadline, der foreskrev, at Naalakkersuisut skulle fremlægge loven på forårssamlingen 2024.

Deadline udskydes

Det vedtagne forslag er udformet af Naalakkersuisut, og det lyder, at Naalakkersuisut skal "pålægges at fremsætte et forslag til lovgivningsmæssige rammer for integrationsområdet senest på FM2025" - altså et år senere.

Processen kompliceres af, at en lovændring skal ske i samarbejde med den danske regering, og der er lagt en buffer ind i ændringsforslaget i tilfælde af, at man ikke bliver færdig:

"Hvis samarbejdet med de danske myndigheder eller lovprocessen i Folketinget fører til, at Naalakkersuisut ikke senest til FM2025 har fremlagt et forslag, skal Naalakkersuisut orientere det relevante udvalg i Inatsisartut om grunden til den manglende fremlæggelse."

Dermed er der altså ikke nogen reel deadline for de ønskede tiltag.

De eksisterende tilbud kan udbygges - men det kræves penge

Erhvervs- og Råstofudvalget har udgivet en omfattende betænkning om sagen, og her fremgår det, at integrationsområdet er dansk ansvarsområde, og at Naalakkersuisut i foråret 2023 har kontaktet de danske myndigheder om ønsket udarbejdelse af en integrationslov for Grønland.

Udvalget er i udgangspunktet enig i Fontains forslag. Naalakkersuisut har dog også oplyst udvalget om, at man ikke nødvendigvis behøves at vente på en ny lovgivning.

Naalakkersuisuts vurdering er ifølge udvalgets betænkning, at de største barrierer er ”af økonomisk karakter forstået på den måde, at hvis der afsættes flere midler, kan det nuværende tilbud udvikles og uddybes. Derudover kan området muligvis forbedre hvis Danmark, der har ansvaret på området, udbygger lovgivningen.”

Naalakkersuisut oplyser blandt andet til udvalget, at indtil 2021 var der mulighed for, at nyansatte i Selvstyrets administration kunne få et sprogkursus i grønlandsk med tilskud. Efter 2021 steg prisen fra 500 kr. til 3.500 kr., fordi tilskuddet bortfaldt, og prisstigningen har naturligvis ikke fremmet interessen.

Powered by Labrador CMS