Ingen børn på Facebook
Debatten raser. Skal vi stoppe med at lægge billeder af vores børn på Facebook?
Den seneste uge har debatten raset i Danmark. Skal vi stoppe med at lægge billeder af vores børn på Facebook?
Pernille Tranberg, indehaver af firmaet Digital Identitet og fellow på Syddansk Universitet siger til dr.dk:
- Jeg ved godt, at det er dejligt at dele billeder, fordi man er stolt af sine børn, men de bør selv have ret til at bestemme, hvad der findes af billeder af dem på nettet. Andet er mangel på respekt for børnenes privatliv.
Andre eksperter bakker op om holdningen. Rikke Frank Jørgensen, der forsker i privatliv på sociale medier ved Institut for Menneskerettigheder siger:
- Når forældre lægger billeder af deres små børn på nettet, tænker de måske ikke over, at de kan blive en del af barnets digitale liv i mange år. Det er nærmest umuligt at få fjernet ting, der først er spredt, siger hun.
Der er dog også mange som er uenige. Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen siger følgende til dr.dk:
- Jeg tror de fleste kan blive enige om at det at poste et nøgenfoto af sin teenagesøns på hans profil, er noget lidt andet end at lægge et stolt billede af dine nye baby ud til vennerne på din lukkede profil. Og jeg tror også at dine svar på spørgsmålet varierer en del, alt efter kontekst.
Hvad mener du - er det gået for vidt med børnebilleder på Facebook?