Kim Leine:

Ikke længere ”ham, der skriver om Grønland”

Kim Leine sender en tak til sin nye forfatter-kollega som har succes med sin Grønlands-krimi

Samtale om bøger mellem forfatter Kim Leine og skuespiller Nukâka Coster-Waldau - arkivfoto.
Offentliggjort

- Kære Mads. Hjerteligt tillykke med succesen i ind og udland. Nu er jeg ikke længere "ham der skriver om Grønland". En byrde af faldet af mine skuldre. Tak for det!

Læs: Nuuk-krimi hitter i udlandet

Sådan lyder den personlige hilsen fra forfatteren til blandt andet De søvnløse og Tunu, Kim Leine, på Mads Peder Nordbos facebookside.

Kim Leine udgav i 2007 erindringsromanen Kalak, der bygger på hans oplevelser i Grønland. I 2013 udkom den populære historiske roman Profeterne i Evighedsfjorden.

Læs: Efterfølger til 'Profeterne' på vej

Forfatterskabet har betydet, at Kim Leine i medierne ofte omtales som Grønlandsforfatteren.

Mads Peder Nordbo er aktuelt ved at få succes med sin Nuuk-krimi Pigen uden hud og er altså dermed ny kandidat til titlen. Han takker da også Kim Leine for henvendelsen.

- Jeg overtager med glæde og ildhu den stafet, men håber samtidig, at du holder fast, da din stemme er vigtig, lyder det fra Mads Peder Nordbo.

Powered by Labrador CMS