kunst

IA foreslår etablering af nationalgalleri

Det vil koste omkring 200 millioner kroner at etablere et nationalgalleri

Múte B. Egede, IA ungdom
Inuit Ataqatigiits Múte Bourup Egede foreslår, at der bygges et nationalgalleri i Grønland, der vil koste over 200 millioner kroner
Offentliggjort

Det vil være en berigelse for samfundet samt til glæde for turisterne til Grønland, hvis der etableres en nationalgalleri for grønlandsk kunst.

Det forslag fra Múte Bourup Egede (IA) debaterer Inatsisartut i dag, torsdag. Og foreslaget er estimeret til at koste omkring 200 millioner kroner.

Mangler et nationalgalleri
- Grønland har et rigt kunstliv og en rig tradition for kunst. Men vi mangler en national ramme omkring udstilling af vores kunstskatte.

- En ramme, som både kan rumme en national samling af fortidens såvel som nutidens værker, og samtidig kan give rum til skiftende udstillinger af værker, som ikke indgår i samlingen. Vi mangler et nationalgalleri for Grønlandsk kunst, begrunder Múte Bourup Egede sit forslag.

Vil gavne turismen
Han fremhæver samtidigt, at etableringen af nationalgalleriet vil give de udøvende kunstnere nye muligheder for at eksponere og afsætte deres kunst.

- I anlægsfasen vil etableringen endvidere skabe beskæftigelse i byggebranchen. Endelig vil etableringen af et nationalgalleri for grønlandsk kunst kunne gavne turistbranchen, idet Grønland med etableringen vil få endnu en betydningsfuld attraktion, som kan bidrage til at øge interessen for Grønland som turistmål, lyder det fra IA-politikeren.

Læs: Lange udsigter for nationalgalleri

Powered by Labrador CMS