Hvert år pakker Hans Frederik Kuitse og Kristiane Isaksen deres fangstudstyr og tager på rensdyrjagt sammen med deres nevøer og niecer. Det er en tradition, der går flere generationer tilbage.
Kristianes nevø Nikku, der har skudt sin første moskus. På billedet fra venstre Kristiane, Nikku, Kaali (Nikkus ven), Hans Frederik og Ujarneq, Hans Frederiks nevø. Billedet er nyt, det er taget i starten af august dette år.Foto: Privat
Kristiane føler
sensommerens lune brise på ansigtet på vej ind sejlende mod
Nassuttooq-mundingen. Duften af lyng blandet med hav og lyden af bådmotoren
overtager hendes sanser, og det gør hende målløs og forbløffet.
Den følelse får
hun hvert år, når hun sammen med sin kæreste, Hans Frederik Kuitse går på rensdyrjagt i Nassuttooq, som er en 190 km lang og meget smal fjord
i Vestgrønland.
Kristiane føler
sensommerens lune brise på ansigtet på vej ind sejlende mod
Nassuttooq-mundingen. Duften af lyng blandet med hav og lyden af bådmotoren
overtager hendes sanser, og det gør hende målløs og forbløffet.
Annonce
Den følelse får
hun hvert år, når hun sammen med sin kæreste, Hans Frederik Kuitse går på rensdyrjagt i Nassuttooq, som er en 190 km lang og meget smal fjord
i Vestgrønland.
De har ingen
børn selv, men har til gengæld noget lige så dyrebart: deres nevøer og niecer,
som de tager med på deres årlige rensdyrjagt – en tradition, der går flere
generationer tilbage.
På vej mod rensdyrene.Foto: Privat
- Det vigtigste for os, når rensdyrsæsonen begynder,
er altid at have børnene med, fortæller Kristiane Isaksen.
De sidder hjemme i Aasiaat, hvor de kommer fra.
Det er dagen før jagtsæsonen starter og to af deres nevøer og deres niece skal
med på årets første jagttur.
- De skal sove hos os i aften, og så tager vi
afsted i morgen, sagde Kristiane Isaksen dagen før sæsonen startede.
For Hans Frederik er det en nødvendighed at være i
naturen. Hvert år. For ham er stilheden i fjeldet, den friske luft og duften af lyng
og hav en nødvendighed – ikke bare et afbræk fra hverdagen. Herude i naturen
føler han sig hel, og det er noget han har kendt siden barndommen.
- Lige
siden jeg var meget lille har jeg altid været i naturen. Jeg har det fra mine
afdøde bedsteforældre, fortæller Hans Frederik Kuitse, der til dagligt arbejder som portørredder i Aasiaats
sygehus.
- Det kan til tider være meget udfordrende, derfor
bruger jeg også jagten som et åndehul, siger han.
Kristiane begyndte at tage på rensdyrjagt i 2021,
og det har sat sig så fast i hende, at hun ikke har misset en jagtsæson igen.
- Jeg kan
huske min første tur, som om det var igår. Da vi sejlede ind mod
Nassuttooq-mundingen, den lune brise, jeg kunne mærke i ansigtet, var en
utrolig og uforglemmelig oplevelse. Den rene og forbløffende natur! Jeg var
helt solgt, fortæller Kristiane
Isaksen.
En livsform
Men det
vigtigste for dem begge er at give noget videre. Ikke kun
jagtteknik og viden om dyrespor, men en livsform. De lærer børnene at bevæge
sig med respekt – over for naturen, dyrene og til medmenneskene.
- Når vi er i naturen, fortæller jeg børnene, at
de aldrig skal bruge deres muskler mod andre mennesker og hvis de oplever noget
dårligt eller ondt, skal de aldrig gengælde det, siger Hans Frederik Kuitse.
- Og børnene går også til fodbold. Det er derfor
også en god styrketræning for dem at bære dyret og de lange gåture er rigtig
godt for deres kondition, på den måde støtter vi også deres sport, siger han.
Gåpause.Foto: Privat
Hans Frederik Kuitse lærer børnene hvordan de skal
flå dyret og hvordan de skal skyde det.
- Jeg vil gerne lære dem, hvor vigtig vores kultur
er for os, siger han.
Tre af parrets nevøer bød på rensdyr, som de selv
har fanget til deres konfirmationers kaffemik.
- Når der skal holdes store kaffemikker, er der
altid noget på bordet, som vi selv har fanget. Det er blevet til en
nødvendighed at gå på jagt for os, fortæller Hans-Frederik Kuitse.
Kristiane husker også tydeligt følelsen af at byde
på noget, som man selv har fanget til kaffemikker.
- Da vi bød på min første fangst, blev det til
noget stort. Min bedstemor blev så glad, at hun kastede i grams. Vi var samlet
og vi var så glade alle så sammen. Det var en fantastisk følelse at vide, at
man selv har fanget og dyret, siger Kristiane Isaksen.
Fællesskab
Lige siden
Hans Frederik skød sit første
dyr i 2000 – for 25 år siden – har hans interesse for jagten vokset gennem
årene.
- Jeg var 13 år, da min far hjalp mig med at skyde
mit første dyr. Jeg elskede at liste mod dyret, få dyret med hjem til en glad
familie, fortæller Hans Frederik Kuitse.
Rensdyret er der ikke bare for at slå sulten
ihjel, men den er der også for at samle familien og vennerne, da parret
inviterer altid nogle venner, der kommer forbi Aasiaat.
- Når vores venner skal til Aasiaat, ved de, at vi
vil invitere dem på aftensmad, fortæller Kristiane Isaksen og kigger på sin
kæreste med et smil og fortsætter:
- Han giver også altid sin bedstemor noget
rensdyrkød hvert år, og giver kød til vores nærmeste, når der skal være
konfirmationer og dåb og lignende, siger hun.
Ivalu, der skal konfirmeres næste år, der lige har skudt sin første rensdyr. Det er hendes 15-årig grandfætter Nikku, der har hjulpet hende med at skyde dyret. Da de kom hjem havde Ivalus overlykkelige mor lavet nogle gevirer og gik ned til båden, mens hun lod som om hun var et rensdyr.Foto: Privat
Rensdyrene bliver derfor en måde at vise omsorg og
kærlighed på. En hjælpende hånd til kaffemikker, højtiderne eller bare til helt
almindelig hverdag.
Nu er parret og børnene tilbage fra årets første
jagt. AG fangede dem, da de var på vej mod Aasiaat. De var i Attu og ventede på
at havet skulle blive roligere.
- Det var så sjovt! En nevø og en niece skød deres
første dyr. Min nevø på 15 år skød sin første moskus og pigen skød sit første
rensdyr. Så har hun noget at byde på til sin konfirmation, fortæller en glad
Kristiane Isaksen.
Så har parret oplevet årets første fangst med
stolthed og glæde. Og så har de opnået nogle vigtige milepæle i hjertet af
Nassuttooq – stedet med mange gevirer.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.