Husflidskunster udstiller skakbrikker i Göteborg

Husflidskunstner Dina Louise Andersen udstiller, som led i udstillingen: World of Games i disse dage sine grønlandsk inspirerede fortolkninger af skakbrikker på Verdenskulturmuseet i Göteborg i Sverige.

Grønlandske fortolkninger af skakbrikker på udstilling i Verdensmuseet i Göteborg.
Grønlandske fortolkninger af skakbrikker på udstilling i Verdensmuseet i Göteborg.
Grønlandske fortolkninger af skakbrikker på udstilling i Verdensmuseet i Göteborg.
Grønlandske fortolkninger af skakbrikker på udstilling i Verdensmuseet i Göteborg.
Grønlandske fortolkninger af skakbrikker på udstilling i Verdensmuseet i Göteborg.
Offentliggjort

I Verdensmuseet i Göteborg i Sverige udstiller Dina Louise Andersen sine grønlandsinspirerede fortolkninger af skakbrikker.

Dina Louise Andersen, som tidligere har været tilknyttet husflidsværkstedet Ajagaq i Nuuk, har i konsultation med Nuuk Skak Klub og museumskurator Bjørn Lindgren fra Verdensmuseet i Gøteborg skabt en udtryksfuldt bidrag til udstillingen i Gøteborg.

Udstillingen fortsætter frem til 2026 hvorefter den flytter videre to år til Stokholms Museum for Etnografi.

Længe ønsket

- Ønsket om at få et bidrag i form af lokalt producerede skakbrikker med til udstillingen har rod i en tidligere svensk henvendelse fra Bjørn Lindgren til Nuuk Skakklub i forbindelse et flot forarbejdet grønlandsk skakbræt uden brikker fra museet samling, som i 1910 er medbragt fra Grønland til Sverige af den svenske geograf Otto Nordenskjold, skriver Nuuk Skak Klub i en pressemeddelelse.

I første omgang lykkedes det dog ikke at finde grønlandskinspireret skakbrikker, oplyser Nuuk Skak Klub.

Nuuk Skak Klub besluttede sig på den baggrund for i samarbejde med Dina Louise Andersen at få skabt et moderne grønlandsk udtryk til udstillingen i form af tre lokalt designede skakbrikker, som nu indgår i udstillingen sammen med det oprindelige 115 år gamle grønlandske skakbræt fra etnografimuseet i Stokholm.

- I Nuuk Skakklub, fortæller Niels Kristian Skou, er vi superglade for det fine udtryk som er skabt med de moderne skakbrikker som Dina Louise har fået fra hånden til lejligheden, ligesom der fra udstillerne af Word of Games side er kommunikeret ros og roser mod Nuuk for et vellykket stykke internationalt kultursamarbejde, lyder det.

Nuuk Skak Klub afholder arrangement fra 14.00-17.00 i Nuuk Center på søndag 20 juli, som er FN’s internationale Skakdag.

Powered by Labrador CMS