Hundefoder er en kæmpe mundfuld

Mange slædehundeejere er presset på økonomien. Derfor står politikerne nu i kø for at hjælpe. Spørgsmålet er hvordan: Siumut ønsker et fradrag på foder. Vittus overvejer en tilskudsordning.

Slædehundene falder fortsat i antal. Årsagerne: Dyrt hundefoder, klimaforandringer, snescootere og urbanisering – altså at folk flytter fra bygder til byer.
Offentliggjort

For 30 år siden var der 35.000 slædehunde. I dag er tallet faldet til 12.000-13.000. Hvert år siden 1990 er antallet reduceret med mindst 400 hunde.

Med andre ord må der gøres en indsats for at opretholde en stor bestand, og Naalakkersuisut spiller nu ud med en mulig løsning, skriver AG.

- Det vil være relevant at få undersøgt muligheden for at få indført en tilskudsordning til hundefoder, lyder det fra medlem af Naalakkersuisut for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NA).

Forslaget kommer som en konsekvens af et aktuelt Siumut-ønske om at gøre indkøb af hundefoder fradragsberettiget, en idé, som ifølge Vittus dog er mindre anvendelig, fordi det kun vil omfatte en ret begrænset del af hundeejerne; dem, der holder hunde som en hobby.

Ønske om nedbringelse

Fiskere og fangere – og udøvere af turisterhverv – kan i forvejen som erhvervsdrivende fradrage udgifter til driften af deres virksomhed, herunder foder til slædehundene.

- En tilskudsordning kan indrettes således, at der direkte gives tilskud til detailleddet til at nedbringe priserne på hundefoder i slædedistrikterne. Alternativt kan tilskuddet opgøres og tildeles på baggrund af, hvor mange slædehunde personen har, angiver Vittus Qujaukitsoq.

Slædehundens trængte situation har været til debat i Inatsisartut, hvor Siumut-medlem Doris J. Jensen forsøgte at få tilslutning til et forslag om at pålægge landsstyret at undersøge fordele og ulemper ved at gøre hundefoderet fradragsberettiget.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS