konkurrence

Historiedysten giver elever chance for at vinde rejse til Danmark

Danmarks fortid som kolonimagt er temaet for årets historiedyst

Norsaq fotograferet i Aalborg Lufthavn
Offentliggjort

I Historiedysten 2016 kan grønlandske 5. - 9. klasser prøve kræfter med deres viden om Danmarks fortid som kolonimagt via en quiz. De tre bedste klasser går videre til finalerunden.

I finalen skal klasserne finde deres kreativitet frem, for i denne del af dysten skal de formidle historie kreativt.

To runder
Det er Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, der står bag konkurrencen Historiedysten.

Første runde foregår 19. – 22. september, hvor emnet er Grønland og den danske forbindelse. Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Den 23. oktober bliver den bedste grønlandske historie-klasse udråbt.

Som forberedelse til konkurrencen kan man lære mere om Danmarks fortid som kolonimagt på Historiedysten.

Alt betalt
Præmien til den bedste grønlandske klasse er en tur til Danmark med oplevelser i København og et besøg på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksberg Slot. Transport, mad, logi og oplevelser bliver betalt.

Powered by Labrador CMS