Hinnarik Meeqqallu giver koncert i Nuuk

Der vil være præmier og legetøj, når Hinnarik Meeqqallu i en forstærket udgave på søndag giver koncert i Nuuk

Hinnarik og Frederik Elsner giver koncert. På søndag har de for første gang en trommeslager med. Foto: Deluxus Studio
Offentliggjort

Hinnarik Meeqqallu giver søndag koncert i forsamlingshuset i Nuuk. Og for første gang har Hinnarik Meeqqallu en trommeslager med, nemlig Michael Dahl Christensen.

Til koncerten vil der være præmier til de heldige, nemlig to checks til en værdi af 500 kroner hver fra Grønlandsbanken.

Grønlandsbanken sponsorerer derudover koncerten, som banken også er med til at arrangere.

Endelig vil Legekæden uddele gratis legetøj, som Hinnarik kaster ud til de børn, der møder op.

- Vi lover, det bliver sjovt for alle, lyder det fra Frederik Elsner, der som bekendt udgør en del af Hinnarik Meeqqallu.

Koncerten begynder 15.00 på søndag og varer halvanden time.

Billetter kan købes i Grønlandsbanken i Nuuk mellem klokken 12.00 og 13.00 eller før koncerten i forsamlingshuset. Det koster 50 kroner.

Powered by Labrador CMS