Henrik arbejder verden rundt

Henrik Inuk Poulsen voksede op på fåreholderstedet Nuugaarsuk, men i dag laver han mad på et af Italiens mest prestigefyldte hoteller, en Michelin-restaurant.

Efter ti lande på cv’et har han forelsket sig i den spektakulære Amalfikyst. Vi mødte den eventyrlystne kok midt i citronlandet.

Vi sejler langs Amalfikysten til byen Amalfi. Selvom vi kun har sommerkjole på, er det slet ikke koldt. Den eneste kuldegysning kommer ved synet af den smukke, bjergrige kystlinje og det dybblå hav.

Vi ankommer til den berømte by Amalfi, hvor Henrik Inuk Poulsen sidder og venter ved havnen. 

– Det er ikke så varmt i dag, griner Henrik, da vi mødes.

29 grader er åbenbart “ikke så varmt” for en mand, der er vant til sydens hede. Normalt ligger temperaturen i august på omkring 35 grader. I dag holder Henrik fri. Halvanden dag om ugen har han til sig selv, og han vil bruge tiden på at lege turist. 

– Jeg leger turist når jeg har fri. Jeg rejser til de omkringliggende byer og lejer lejligheder, fortæller han.

Et værelse til 16.122 kroner

Men hvad laver Henrik egentlig her? Han arbejder på Il San Pietro di Positano, et af Italiens mest luksuriøse hoteller. Stedet har netop fået tildelt tre Michelin Keys. En slags “Michelin-stjerner for hoteller” og kun otte hoteller i hele Italien har den ære.

– Jeg er da stolt af at arbejde på hotellet, siger han.

Stolt kan han også roligt være. Hotellet ligger i Positano, Amalfikystens dyreste by, og et hurtigt kig på nettet viser, at en nat i september koster 16.122 kroner.

– Der er mange krav, og derfor er det nok også et af de bedste hoteller, forklarer Henrik.

Han kender kravene til bunds. Første gang han arbejdede på hotellet var i 2014 som praktikant. Det var dengang, hvor selv barbering var en del af arbejdsreglementet. – Det var et krav, at vi skulle barbere os hver dag. Nu er det ændret, så vi ikke behøver det længere, siger han og griner.

Hvem er han? Det er Michael B. Jordan 

Amalfikysten tiltrækker omkring fem millioner turister om året. Blandt dem også verdensstjerner. Hotellet Henrik arbejder på, har haft besøg af kendte som Katy Perry, Orlando Bloom, Dua Lipa og Jennifer Lopez.

Det er dog ikke altid, Henrik selv møder dem. 

– Hotellets folk er meget professionelle i forhold til gæsternes privatliv, så man råber ikke og siger, hvem der er her, fortæller han.

En enkelt gang rendte han dog ind i skuespilleren Michael B. Jordan. 

– Jeg kunne genkende ham lidt. Så spurgte jeg min kollega: “Hvem er det?” og han svarede: “Det er Michael B. Jordan,” fortæller Henrik med et grin.

Michelin-stjernekok

Når turistsæsonen starter, kommer Henrik til Amalfikysten fra slutningen af marts til slutningen af oktober. Han arbejder på en af hotellets restauranter – og den har en Michelinstjerne. 

– Det er virkelig sjovt, hårdt og trættende, men vi er også meget glade, siger han.

Når han ikke arbejder i Positano, bor han i et bofællesskab i nabobyen Praiano, hvor han deler et værelse med en kollega. – Nogle gange føles det som at bo på et kollegieværelse, siger Henrik.

Selvom det kan være hårdt at dele værelse, er der noget, der trækker ham tilbage igen og igen. 

– Det er arbejdet og mine kolleger. Landet og maden trækker altid, siger han.

Vi har noget til fælles

Vi fortsætter vores sightseeing fra Amalfi til den mere afsidesliggende by Ravello, der ligger 365 meter over havet. Udsigten heroppe er så smuk, at man først må stå lidt i stilhed. 

– Fjeldene er ligesom derhjemme i Sydgrønland, siger Henrik og kigger ud over landskabet.

Det er netop kombinationen af naturen, sammenholdet og mentaliteten, der har fået Henrik til at føle sig hjemme i Italien. 

– Ligesom vi hilser på folk, når vi går forbi i Grønland, gør vi det også her. De fleste siger: Buongiorno, buonasera, ciao. De har let til grin, så vi griner meget. De er også meget venlige, og derfor minder de meget om grønlænderne, siger Henrik.

En ting, han hurtigt lagde mærke til, er, hvor hurtigt italienerne får tingene gjort. 

– Vi grønlændere siger: “Vi gør det bare på grønlandsk vis”, når noget skal ordnes hurtigt. Her siger de det samme, bare på italiensk, siger Henrik med et grin.

Drømmen om egen restaurant 

Henrik voksede op sammen med sine fire søskende og forældre i Nuugaarsuk. Han blev undervist hjemme indtil 5. klasse, hvorefter han måtte flytte til Nanortalik. Kun ni år gammel. Det lærte ham at stå på egne ben. 

– Jeg skulle lære at være selvstændig ret tidligt, siger han.

Og når talen falder på dét at stå på egne ben, glider samtalen naturligt over i spørgsmålet om, hvorvidt han også ønsker det i forhold til sit arbejdsliv. 

– Jeg drømmer om en dag at åbne min egen restaurant i Grønland, fortæller han.

Selvom han elsker livet i Italien, lægger han ikke skjul på, at det kan være hårdt at være langt fra Grønland. 

– Når vi mister et familiemedlem er det hårdest, eller når der er festligheder i familien. Jeg er heller ikke med i min niecers og nevøers opvækst. Det kan være hårdt, siger han.

En dag på Amalfikysten med Henrik er ved at rinde ud. Da han har fri, tager han ikke hjem til Praiano, men med færgen til Salerno.

I slutningen af oktober, når turistsæsonen slutter, forlader Henrik Positano. Måske går turen til Danmark. Han har endnu ikke besluttet sig.

Og spørgsmålet hænger naturligvis i luften: Hvornår vender han tilbage til Grønland? 

– Vi kan altid tage hjem til Grønland, og det vil jeg gøre på et tidspunkt. Men hvorfor ikke tage et lille stykke tid her?, slutter Henrik med et smil.