Helle Lynge nomineret til dansktop-pris
Dansktop-sangeren havde svært ved at finde sig til rette, da hun som syvårig flyttede fra Grønland til Danmark
Helle Lynge skal 23. marts konkurrere om en dansktop pris kategorien 'Årets Dansktop Hit'. Der sker med sangen ‘Du skønne Danmark' og for at løbe med trofæet skal kun slå Fede Finn & Funny Boyz: Jeg sku’ aldrig ha’ fortalt, jeg er single og Torben Lendager & The Roosters: Når vinter blir’ til sommer.
Helle Lynge skal desuden optræde ved showet i forbindelse med prisuddelingen.
Sidste år blev ‘Du skønne Danmark' nummer fem på listen over bedste dansktophis på DR P5.
Helle Lynge er født i Svendborg som barn af en grønlandsk mor og en dansk far og tilbragte hendes første år i Grønland. Hendes oldefar, Frederik Lynge, var den første grønlænder, der kom i Folketinget. Efter den tidlige barndom i Grønland flyttede hun og familien til Danmark
– Ud over min mor og far talte familien tre døtre: Der var min storesøster Astrid, som er fire år ældre end mig og strengt taget kun min halvsøster, da min mor havde fået hende med en grønlandsk mand, som hun aldrig blev gift med, hvilket var en noget skamfuld affære på det tidspunkt. Dernæst var der mig, og endelig var der min fire år yngre lillesøster Susi, siger Helle Lynge til Familiejournalen.
Uddelingen af Dansktop Prisen arrangeres af Familiejournalen og holdes 23. marts i Boxen i Herning.